Elektronista grundlovstale: Lige-ved og næsten- version 2.0

Regeringen og Folketinget fejrer 100-året ved at sætte fokus på ligestilling, demokrati og deltagelse. Jeg er blandt 100 danskere som er blevet bedt om at skrive en grundlovstale, som forholder sig til det vi kommer fra og der vi er på vej hen. Det er ingen hemmelighed, at jeg ønsker at kvinder og mænd bør være ligestillede. Og det gælder begge veje. Jeg vil allerhelst slippe for at tale om køn, men så længe der er skævvridninger, så er der noget at kæmpe for. At ønske et samfund, hvor køn ikke er hindring for jobs, karriere, løn, interesser og børneomsorg handler ikke om at kvinder og mænd skal være ens. De skal bare have lige muligheder. Og det er sundt for samfundet. Lad mig endelig vide hvad du synes i kommentarfeltet. Tjek også de andre enormt seje talere på 100aaret.dk og se også det store fejringsshow på DR1 Grundlovsdag d. 5. juni.

God fornøjelse 

Christiane Vejlø

Kære Grundlov,

Lige-ved og næsten- version 2.0

20.april 1908. Det var dagen, hvor danske kvinder for første gang fik lovens ord for, at de var ligeberettigede med mænd. I hvert fald at de kunne stemme. Godt nok ikke ved folketingsvalget før i 1915, men ved kommunalvalget i 1909 ikke bare stemte kvinderne, det endte endda med at 1,3 % af de lokalt valgte var kvinder. Tallet kan for os nu virke latterligt lavt. Men for datidens kvinder var det en enorm sejr efter en lang kamp. Og uden denne var grundloven i 1915 aldrig blevet ændret. Uden den var året i år ikke blevet det jubelår for kvinders ligeberettigelse, som det jo faktisk er. Men hvad betyder det så?

Vi hører så tit, at der ikke længere rigtig er noget at kæmpe for. Men hov så alligevel. Kvinderne er godt nok lang tid væk fra arbejdsmarkedet, når de går på barsel. Og det har konsekvenser, at barslen ikke deles mere jævnt, end den gør. Mens mange mænd nøjes med de første 14 dage, før de hopper tilbage på kontoret, går flere nybagte mødre i frø over babymoms og fraværet af voksensamtale og faglige udfordringer, mens de i gennemsnit står for 89% af barslen. Det virker jo helt ærligt bare skævt i 2015, hvor det altså er virkelig svært at argumentere for at mødre skulle være bedre til at tage sig af børn end fædre.

Bevares, det kan godt virke som om mødre tit har mere tjek på børnene end faderen. Men det er jo bare rutine, fordi hun netop HAR taget lang barsel og fordi parret konstant bliver mindet om samfundets opfattelse af faderens rolle som mindre afgørende, når naboen siger, at ”han er da god til at give en hånd med”, kollegaen beskriver mandens hjemmeaften med egne børn som ”børnepasning” og når svigermor bekymret udbryder ”får de så noget at spise?” når moderen tager to dage på kursus.

Ligeberettigelse gælder begge køn. Og selvom faderen ønsker at være aktiv og tilstedeværende i barselsperioden, så er der en række forhindringer, som kan spænde ben for ham. Det kan være, der ikke er rollemodeller i hans omgangskreds. Det kan være arbejdspladsen slet ikke har en kultur, hvor det er accepteret, at mænd tager barselsorlov. Det kan være, hans job ikke er skabt til et menneske, som pludselig er væk i flere måneder. Og det kan være, moderen slet ikke vil af med sin barsel.

Og når der så skal forfremmes på jobbet, så står den just tilbagevendte mor ikke ligefrem først i køen. Det gør til gengæld ham, der har været der hele tiden. Og når manden bliver forfremmet tjener han flere penge end kvinden, (måske endda end kvinder i lignende stillinger), hvilket så igen betyder, at chancerne for at familien vælger faderens barsel (og moderens lavere løn) ved næste barn blot bliver mindre.

Politikerne har åbenbart opgivet at hjælpe til en udligning af den fundamentale skævvridning. Og det til trods for at den afsmittende effekt ganske indlysende vil være, at virksomheder tvinges til forholde sig til og indrette sig efter, at omsorgsfraværet varetages af begge køn. Således en ophævelse af incitamentet for at vælge manden frem for kvinden til jobbet, lederstillingen eller bestyrelsen. Mon ikke vi kunne komme ret langt uden kvoter så?

Den nuværende regering gav op på øremærket barsel, og der er ingen reel lovgivning på området i sigte. Men vi har nu muligheden for selv at gøre en forskel. 100 år efter kvinders lige ret til stemmeurnerne kan vi tage kampen for mændenes ligeret til børnene op og som en konsekvens heraf høste kvinders ligestilling i karrieren.

Internettet og de digitale distributionskanaler ligger lige for og gør det muligt at skabe små og store revolutioner. Gennem vores samtale på de sociale medier kan vi skabe en kultur, hvor det ikke bare er i orden for mænd at tage barsel, men hvor det er forventeligt, de gør det. Vi kan opponere, når kvinder udstilles som dårligere mødre, hvis de fravælger barsel. Vi kan fortælle vore egne historier, vi kan fremhæve rollemodeller, vi kan eksponere arbejdspladser, som mere eller mindre tydeligt modsætter sig ligeretten til barsel samt retten til ligeløn, lige-karriere og lige-muligheder. Og vi kan fortsat skubbe til politikerne. Så når vi om endnu 100 år ser tilbage på væsentlige samfundsmæssige landvindinger, så tager de ikke nødvendigvis udgangspunkt i lovændringer, men i vores egne holdninger og ønsker gjort gældende gennem teknologien.

Læs alle talerne fra 100-års fejringen og bidrag med din egen talepåwww.facebook.com/KaereGrundlov. Se også det store fejringsshow på DR1 Grundlovsdag d. 5. juni.