DIN EGEN LILLE ZENHAVE- I LOMMEN
Af Christiane Vejlø
iZen garden giver dig al den ro og fokus som du ellers skal til Japan for at finde i en rigtig zenhave.
Til lyden fra afslappende meditationsklokker eller fuglesang og rislende bæk kan du bruge fingrene som rive og lave dine egne mønstre rundt om sten i en zenhave.
Du kan også tilføje sommerfugle, nye sten, blade og få et dagligt tankevækkende zencitat. Oplevelsen er overraskende beroligende og ikke længere væk end din lomme. Til gengæld slipper du for sand på kontoret. iZen koster 24 kr. til iPhone. Findes også til iPad.