Det legendariske HiFi-mærke “Denon” vil overbevise dig om, at de kan slå Sonos

5 Min læsning

Er du super nørdet omkring HiFi, så har du sikkert allerede stødt på Denons produkter. Nu vil firmaet forsøge at invadere stuen med deres konkurrenter til Sonos. Vi tester om de kan følge med den regerende mester.

Hvis du har et surround-sound anlæg derhjemme, går op i at have store højttalere stående i stuen og jagter det bedste af det bedste. Så har du helt sikkert stiftet bekendtskab med Denon. Firmaet som gennem mange år har været i den øvre ende af moderne AV-Recievere og HiFi produkter.

Nu vil lydfirmaet med deres “Denon Home” serie forsøge, at tage kampen op mod Sonos og se om de kan indtage en plads som din foretrukne højttaler i hjemmet.

En stor familie af højttalere

Sammenligningen med Sonos er næsten umulig at undgå, så snart man kigger på rækken af Denon Home højttalere. Der er den lille “Denon 150”, den mellemstore “Denon 250” og den rigtig store “Denon 350”. Hver af dem har deres helt egen funktion og rolle, og ligesom med Sonos er de fokuseret på at være målrettet de forskellige rum der findes i et moderne hjem. Alle Denons højttalere har dog indbygget bluetooth og muligheden for at sætte et device til ved hjælp af et lydkabel. Funktioner som kun meget få af Sonos-højttalerne kan byde på.

Ligeledes kan Denons højttalere også samles i grupper, og spille den samme musik i alle rum på samme tid, præcis ligesom Sonos. For på rigtig mange måder, så er det den samme funktion de kommer med. Der er dog store forskel i designet og selvfølgelig i lydkvaliteten.

Kan få væggene til at ryste og fødderne til at danse

Selvom det er smart med funktioner magen til Sonos, en app så du kan forbinde Spotify til højttaleren og muligheden for at sætte højttalerne i grupper, så er det stadigvæk lydkvaliteten som er det vigtigste i en højttaler.

Denon Home højttalerne skufferne overhovedet ikke på det punkt. Den lille “Denon 150” kan spille ganske store rum op, men har dog ikke musklerne til levere en god bas. Så hvis du prøver at fylde hele stuen med dybe toner, så vil den ikke leve op til det. Den er til gengæld ideel til et køkken eller mindre rum, hvor plads også er en vigtig faktor.

I den helt anden skala ligger den helt store model, “Denon 350”, som lyder helt fortrinligt uanset hvilket rum du propper den ind i. Den kan ikke bare fylde et meget stort rum med musik, men den kan fylde rummet med lyd af meget høj kvalitet.

I midten af dem er “Denon 250”, som langt hen af vejen er den højttaler de fleste skal kigge på, da den kan fylde de fleste danske hjem med god musik.

Modsat rigtig mange bluetooth højttalere på markedet, så bliver der ikke skruet unaturligt meget op for bassen for, at give effekten af at “nu spilles der igennem”. I stedet er det afmålt, nøjagtigt og kontrollerede lyde der kommer ud af højttaleren, og det giver et langt mere behageligt og balanceret lydbillede uanset hvad slags musik man spiller. Den kan ikke larme lige så meget, som de største Sonos højttalere men det lægger du ikke mærke til medmindre du skal fylde enormt store steder med lyd.

God lyd, middelmådig app og begrænsede funktioner

Den gode lyd i Denon-højttalerne kan dog ikke redde alting. Den medfølgende HEOS-app, som er den der styrer hvilken musik der skal komme ind i højttalerne, er ikke specielt god. Den er funktionel men langt fra imponerende, og specielt sammenlignet med en service som Sonos blegner den. Både når det kommer til designet af den, men også hvilke musiktjenester der kan arbejde direkte med højttalerne.

HEOS appen er ikke videre imponerende, og trækker helhedsoplevelsen af Denon Home ned

Spotify er der selvfølgelig, og Tidal er der også. Men hvis du foreksempel bruger YouTube Music eller Apple Music er du ikke i stand til at forbinde dem med HEOS-appen og styre det hele. Du kan selvfølgelig bruge bluetooth i stedet, men en del af de smarte funktioner forsvinder så snart du gør det. Er du til podcasts, så skal det også foregå over bluetooth da app-udvalget til Denon Home højttalerne er stærkt begrænset.

Og hvad så med Sonos?

Der er ingen tvivl om at Denon vil være alternativet til Sonos, og det er i alle aspekter fra at have lyd i flere rum på samme tid, til en bred vifte af forskellige højttalere til forskellige rum og situationer.

Sonos har så afgjort fordelen af, at have været på markedet i længere tid og derfor har de også en meget bredere serie af produkter du kan vælge imellem. Ligeledes er Sonos appen stadig bedre end HEOS, selvom Sonos egen app heller ikke er noget at råbe hurra for.

Det er dog hverken på pris eller kvaliteten af appen, at slaget for alvor skal slåes. Det handler i sidste ende om lydkvaliteten. Langt hen ad vejen, så lyder Denons højttalere bedre, men spørgsmålet du skal stille dig selv er om du kan leve med de kompromisser der ligger i Denons højttaler-univers for, at få en forbedring i lydkvaliteten som du måske ikke lægger mærke til.

Et reelt alternativ til Sono

Denon Home højttalerne er på mange måder et rigtig fornuftigt alternativ til Sonos. Uanset om du bare ikke bryder dig om Sonos produkterne, eller har en anden grund til ikke at ville vælge dem, så er Denon Home et holdbart alternativ der leverer størstedelen af de samme funktioner.

Appen er langt fra lige så god og funktionel, til gengæld får du bluetooth og muligheden for at koble devices til ved hjælp af et kabel. For nogen er den byttehandel rigtig god, men for andre giver det ikke mening. Specielt ikke hvis man i forvejen har en Sonos soundbar eller på anden måde har investeret i deres univers.

Denon Home højttalerne er i butikkerne nu, og priserne er:

Denon Home 150 – 1899,- kr.

Denon Home 250 – 3639,- kr.

Denon Home 350 – 5199,- kr.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

17 + seven =

2 Comments