Det er ikke for sent: Her er sommerferiens uundværlige gadgets og apps

3 Min læsning

Har du husket back-up batteriet? Hvordan finder du ro, når ungerne larmer ved poolkanten? Er vejret til en udflugt eller en dag indendøre? Elektronistas skribent Mikkel Winther giver dig sine helt uundværlige gadgets og apps til en sommer fyldt med af sol og ro.

Back-up batteriet holder dine gadgets kørende til Netflix, GPS’en og sommer-soundtracket

Det kræver måske ikke den store energi for dig at være på ferie, men det gør det for dine gadgets. Ekstra strøm til telefonen og tabletten er et absolut must uanset om sommeren byder på festivaler, køreture eller mange timer på stranden. Elektronista anbefaler powerbanks fra Mophie, der kommer i fine indpakninger.

Mophie er en af de ældste producenter af batterier på markedet, og deres nyeste serie af batterier er pakket ind i lækkert stof – en lille lækker visuel detalje, som ikke trætter øjet som de gængse powerbanks, der er tæt omsluttet af kedeligt plastik eller metal.
Batterierne kommer i en bred vifte af størrelser, alt fra extra-small som kan være i lommen, til extra-large der kan oplade din telefon og tablet flere gange uden at løbe tør.
Mophie-batterierne kan fås fra 375,- kr. og opefter afhængigt af batteriets størrelse.

Husker du at drikke vand? Her er appen, der hjælper dig!

Sommerferien betyder forhåbentlig masser af sol, og med sol og varme kommer behovet for masser af væske. Faktisk har vi mennesker brug for meget mere vand, end vi lige går og tror: Der skal nemlig mindst tre liter vand om dagen til, at kroppen kan klare sig godt i høje temperaturer.

Appen AquaAlert hjælper dig med netop det. I appen indtastes information om din højde og vægt, så får du en skræddersyet beregning af, hvor meget vand du har brug for at indtage på en dag. Herefter vil appen så sende dig små nudges i form af påmindelser om, at det er tid til at drikke vand igen.

AquaAlert bruger også de forskellige sensorer i din telefon til at tage højde for, hvor aktiv du er som en del af at tracke dit væskeindtag korrekt.
“AquaAlert” er gratis at hente og bruge, men der findes dog en premium-version uden reklamer og med ekstra funktioner, såfremt du skulle blive rigtig glad for at tracke dit væskeindtag. Appen findes her til Android og her til iOS.

Få fred og ro på rejsen med Jabras noise-cancellation høretelefoner

Selvom ferie med familien er herligt, er der ingen skam i at trække stikket fra tid til anden. Hertil er vi glade for lydisolerende høretelefoner, der giver dig følelsen af absolut ro – uanset hvor meget det larmer ved poolkanten.

Jabra 85H er et fantastisk bud på et lydisolerende sæt høretelefoner, du kan forsvinde ind i med en god podcast eller playliste. Ved første ørenlyd virker høretelefonerne som et ganske almindeligt godt sæt bluetooth-høretelefoner, men så snart du tænder for noise-cancellation-funktionen, forsvinder omverdenen helt omkring dig. Høretelefonerne kommer i en rejsetaske, så de er klar til at blive taget med på ferie. Vi anbefaler at downloade Jabra-appen til, der gør det muligt at skrædddersy lydprofiler alt efter om du befinder dig derhjemme, i et tog eller blandt støj i trafikken.

Jabra Elite 85H fås til 2299,- kr. (vejl. udsalgspris) hos fx Hifi Klubben og adskillige online-forretninger

Undgå det høje UV-indeks med den ultimative vejr-app

Hvor varm bliver det i morgen? Er UV-indekset for højt til, at jeg bør gå ud? Hvordan er vejret i Paris? Dét og meget mere kan Accuweather give dig svar på. Appen giver dig utrolig præcist overblik, helt ned til time for time, over vejret verden.

På appens forside, får du et overblik over de mest essentielle ting, der er værd at vide i sommervejret. Hvad er egentlig vigtigt at vide om UV-indekset, hvornår begynder det at regne indenfor, og er der noget i luften, man som allergiker skal være opmærksom på? Accuweather er en komplet vejrpakke med alt hvad du skal bruge. Appen er gratis at hente, omend der er mulighed for at tilkøbe en Premium-udgave med ekstra funktioner.
Accuweather fås til iOS og Android

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

eighteen − 4 =

3 Comments