Der er en Tetris film på vej, og du gætter aldrig hvad den handler om

1 Min læsning

Hvis du havde gættet, at der ville blive lavet en koldkrigs-thriller med basis i den sande historie om Tetris, så havde du gættet rigtigt (og burde spille Lotto).

Tetris er nok et af verdens mest kendte, og elskede spil. Det simple spil har tryllebundet generationer siden det udkom sammen med den originale GameBoy tilbage i 1984.

Men vidste du også, at spillet faktisk først blev udgivet i Rusland, hvor spillet blev opfundet, på en statsstøttet computer. Og at der var en lang juridisk slåskamp mellem en amerikaner og den russiske stat om hvem der skulle udgive det internationalt?

Det er denne juridiske kamp, der er omdrejningspunktet for filmen ‘Tetris’, der er baseret på den sande historie om forretningsmanden Henk Rogers. Han forelsker sig nemlig i Tetris-spillet på en teknologimesse, og ser hurtigt forretningsmulighederne i det.

Derfra begynder jagten på, at få fat i retttighederne til Tetris, overbevise selveste Nintendo om at udgive det på deres kommende GameBoy og forandre verden med et af verdens mest genkendelige spil.

Det hele udspiller sig som en koldkrigs-thriller, hvor Henk Rogers forsøger at overbevise Rusland om, at han skal have rettighederne til spillet og derfra eskalerer det hurtigt med KGB, biljagter og livet som indsats for, at bringe Tetris ud i verden.

Tetris udkommer på Apple TV+ den 31. marts.

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

13 − 6 =

No Comments Yet.