De 10 mest pinlige numre vi lytter til (i smug) på Spotify

2 Min læsning

Af Christiane Vejlø

Hvilke musiknumre skammer vi os mest over at lytte til? Og hvorfor egentlig? En professor i kognitiv psykologi har forklaringen.

5316463231_guilty20pleasure20songs_xlarge

Spotify har analyseret over 120.000 “Guilty Pleasure”-playlister for at afsløre brugernes musikhemmeligheder. Guilty Pleasure dækker over ting vi elsker, mens vi skammer os lidt over dem. Og der er åbenbart mange Spotify-brugere, som dedikerer en hel liste til temaet.

Spotify afslører, at verdens mest streamede guilty pleasure-nummer er Lou Begas megahit Mambo No. 5 fra 1999.

På andenpladsen kommer Wham!s Wake Me Up Before You Go Go fra 1984 tæt efterfulgt af My Sharona af The Knack fra 1979. På listen finder man også Cotton Eye Joe (1995) og Who Let The Dogs Out (2000) af henholdsvis Rednex og Baha Men. Det ser ud til at vi altså skammer os lidt over musik der ikke er helt af nyere dato.

Top 10 over guilty pleasures

1. Mambo No. 5 – Lou Bega

2. Wake Me Up Before You Go Go – Wham!

3. My Sharona – The Knack

4. Don’t Stop Believin’ – Journey

5. Cotton Eye Joe – Rednex

6. You Spin Me Round (Like a Record) – Dead Or Alive

7. Who Let The Dogs Out – Baha Men

8. Never Gonna Give You Up – Rick Astley

9. U Can’t Touch This – MC Hammer

10. Call Me Maybe – Carly Rae Jepsen

På spørgsmålet om hvorfor vi bliver flove over at lytte til nogle musiknumre fremfor andre forklarer Jacob Jolij, professor i kognitiv psykologi og neuroscience fra University of Groningen at

“de numre, som kun kræver en lille hjerneaktivitet for at blive lyttet til nemt bliver en guilty pleasure, og at skyldfølelsen er drevet af, hvad der kulturelt er defineret som cool. I modsætning hertil stiller mere kompleks musik som fx jazz eller progressiv rock større krav til det kognitive system, hvilket betyder, at det derfor er mindre sandsynligt, at sådanne former for musik bliver defineret som guilty pleasure”. 

Der er da et par stykker på listen jeg godt kunne finde på at ryste booty til. (My Sharona har jeg f.eks. lige lyttet til! Jeg er lidt nysgerrig på at høre hvad din Guilty Pleasure musik er og om du ligefrem også har en playliste med det navn?

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

3 × 1 =

2 Comments
  • Christian
    juli 30, 2014

    Jeg forstår nu heller ikke hvorfor My Sharona er med på den liste. Ja, den er da ikke super kompleks, men heller ikke på samme “fjollede” niveau som mange af de andre (IMHO).

  • Ina Mann
    juli 30, 2014

    Jeg elsker gammel Dansktop, f.eks. “Den Knaldrøde Gummibåd”. De er gode at træne til og at synge med på