Ashton Kutcher som produktudvikler for Lenovo

2 Min læsning

Af @christianevejlo

Skuespiller, tech investor og tidligere ingeniørstuderende Ashton Kutcher er tæt knyttet til tablet, computer og smartphone producenten Lenovo.

Ashton-Kutcher-Lenovo-Yoga-Tablet1

Kutcher har allerede deltaget i udviklingen af Lenovo’s Yoga serie, og vi kommer til at se meget mere til Hollywood stjernen fortæller Chief Marketing Officer David Roman.

Umiddelbart kan det måske undre hvorfor et elektronikbrand som Lenovo vælger en smartass Hollywood drengerøv som samarbejdspartner. Men den er ikke helt skudt ved siden af. Det er efterhånden ret tydeligt, at Kutcher har en helt oprigtig interesse i teknologibranchen. Ikke alene driver Kutcher selv en social media virksomhed, men han investerer også aktivt i tech virksomheder som Airbnb og Flipboard.

Jeg tog en snak med David Roman som er chief marketing officer hos Lenovo, og David fortalte mig, at da samarbejdet med Kutcher blev lanceret var det faktisk meget bevidst med skuespilleren som “product engineer”.

Lenovo1

Kutcher skulle ikke kun være ambassadør og et pretty face i reklamerne,  men rent faktisk medudvikler af produkterne. “Det var et virkelig indlysende match” fortæller Roman. “Ashton så en mulighed for at bringe noget af hans arbejde med software ind over noget af det vi laver med hardware. Han går oprigtigt meget op i teknologi og produktudvikling og hans idéer er bidrager virkelig til produktet”. 

Og ja Kutcher bliver også ansigtet i den nye marketingkampagne. Så en flot fyr til reklamerne, en idémand til produkterne og så er der lige en ting mere som gør Lenovo glade for samarbejdet med Kutcher. “Ashton har rigtig godt greb om de unge millennials og dem vil vi rigtig gerne i dialog med” siger Roman uden helt at ville  afsløre præcist hvad Kutcher på det seneste har arbejdet med, men han lover at vi kommer til at se resultaterne meget snart.

Rygterne siger at Kutcher har fået over 30 mio dollars for samarbejdet med Lenovo. Du kan høre resten af min snak med David Roman i Elektronista podcast #130. 

 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

seventeen + 15 =

No Comments Yet.