7 GODE IPAD MAGASINER- ELEKTRONISTA ANBEFALER

4 Min læsning

Af Christiane Vejlø

Sommeren banker på og det er tid til at planlægge læsestof til liggestolen. I år anbefaler jeg du dropper at proppe kufferten med tunge blade, men i stedet downloader en håndfuld rigtig gode magasiner til din iPad. 

iPad magasiner fungerer helt klart bedst, når de udnytter de interaktive muligheder en digital skærm giver. Mange eksisterende magasiner ligger til iPad som en pdf version af printmagasinet. Det er lidt kedeligt, men alligevel dog i mange tilfælde at foretrække over det lidt besværlige papirformat. Men jeg har kikket lidt på dem som skiller sig ud, og her samlet en stabel af de allerbedste magasiner til tablets. De er gode både på flyveren, i solsengen (hvis du undgår direkte sollys) og som godnatlæsning. Og så hverken fylder eller vejer de. Find endnu flere gratis magasiner Eblad.org

1. GoTraveling

GoTraveling-iPad

De fleste af os kan godt lide at drømme os væk til dejlige palmestrande og pulserende storbyer med et godt rejsemagasin. GoTraveling er et nyt rejsemagasin skabt kun til tablets, og det kan mærkes på den gode måde. Bladet får udnyttet mediets muligheder, og der er konstant små overraskelser, som gør oplevelsen meget mere involverende og interaktiv. F.eks. kan du dreje nogle stewardesser i lækre uniformer 360 grader rundt. (Ja det lyder frækt, og det er det også lidt). Der er også lækre film fra eksklusive feriesteder og selv reklamerne kan lidt mere end de almindelige kedelige magasinannoncer, vi kender fra papiret.

GoTraveling er gratis indtil videre. Find det til iPad og Android

2. Input

iNPUT-iPad

Nu er jeg jo en geek girl som elsker alt hvad der har en on-knap. Den slags er der masser af i gadgetmagasinet Input. Du får f.eks. tips til at opbygge et hjemmenetværk eller en guide til fladskærme. I denne måneds udgave fortæller Harddiskens Anders Høgh Nissen også om sin spændende bog “Den man måler er man selv” om selftracking.

Hent Input gratis til Android eller iPad.

3. Elektronista-Page turner

forside-elektronista

Her på Elektronista har vi selvfølgelig også eksperimenteret med iPad magasin-genren. Vi gjorde meget ud af at skabe et unisex magasin med særlige tips og historier som viser hvordan teknologien efterhånden er en uundværlig del af et moderne menneskes hverdag. Find historier med de bedste steder at ehandle billigt modetøj, en guide til tidens hotteste smartphones og tablets og tips til gadgets og apps der hjælper dig med træningen.

Du kan downloade Elektronista Page Turner magasinet gratis og lægge det på din iPad eller læse det i browseren på din computer. Og ja det er gratis!

4. Vogue

vogue-ipad-app-cover

Jeg har elsket det amerikanske modemagasin Vogue siden jeg købte min første udgave af det murstenstunge blad, da jeg som 11 årig rejste i USA med mine forældre. Bladet er stort og tung og ja dyrt hvis du køber det i en dansk kiosk. Jeg køber derfor nu kun Vogue på min iPad. Jeg har aldrig nænnet at smide de fine printmagasiner ud, og de endte bare som bunker jeg aldrig bladrede i. Med Vogue eller andre magasiner på iPad’en har man adgang til alle de gamle magasiner uden at optage hyldeplads.

Vogue findes til iPad. App’en er gratis men hvert magasin koster omkring 32 kr. hvilket er ca. 100 kr. mindre end i print.

 

5. Project Week

1365507723pw10

Richard Branson og Virgin media udgiver det eksklusive Project Week- made for iPad magasin. Det blev lanceret allerede i 2010 og tager afstand fra det klassiske magasin ved mere at se sig selv som en blanding af radio, tv og  magasin. Project Week handler primært om design, teknologi, arkitektur, rejsestof og underholdningsindustrien. Jeg synes det er både lækkert og gennemtænkt.

Findes til iPad til 19 kr. 

6. Wired

0b009_wired-for-ipad

Uhhh jeg elsker Wired. I det her ikoniske videnskabsblad finder du gadgets, rumstationer,  skøre historier, trends, forskning og vanvittigt spændende mennesker indenfor teknologiens verden. Det er det ultimative magasin for teknologientusiaster og det gør sig virkelig godt i iPad version, hvor der også er visse interaktive elementer.

Wired koster ca. 25 kr. til iPad eller Android.

7. Femina

Femina-ipad

Jeg skriver hver uge en spalte til Femina med tips og trends indenfor den digitale verden. Femina er faktisk det eneste danske dameblad som giver fast plads til både gadget og bilstof, og det synes jeg simpelthen er så meget i orden. For selvfølgelig er de kvindelige læsere også i målgruppen til det! Femina findes selvfølgelig også som iPad magasin, og hvis du abonnerer på bladet, så får du automatisk en kode så du også kan læse bladet på iPad.  Meget fint man altid har alle de gamle blade ved hånden, hvis der lige var en god opskrift eller et boligtip man fik lyst til at vende tilbage til.

Find Femina til iPad til 32 kr. (Pssttt prøv også Euroman til 59 kr).

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

5 + nine =

4 Comments
  • Karolina
    juni 16, 2013

    Jeg vil anbefale ASTRONAUT MAGAZINE, som er et super cool storytelling magasin. Designet er rigtig lækkert, og hver historie har tilknyttet en video. Et rigtig godt magasin hvis man er til dybdegående historier med fede billeder og flotte visuelle videoer.

  • Sebastian Krausing
    oktober 3, 2013

    Jeg vil gerne anbefale Bilsektionen Magasinet som jeg står bag. Det er også et gratis iPad-magasin, og der udkommer et nyt hver måned.

    https://itunes.apple.com/dk/app/bilsektionen-magasinet/id666417287

  • Tina
    oktober 9, 2013

    Hej
    Jeg kan helt sikkert anbefale Magasinet Hebe, som også er helt gratis, det kan ses både på Ipad og pc og det kan downloades ved behov. Vi skriver om Bolig, Shopping, Have, indretning, mode, mad, kreative tips og meget meget mere :) Alle udgaver ligger tilgængeligt på http://www.magasinet-hebe.dk hvor man kan læse dem med det samme, og man kan tilmelde sig og få det direkte i indbakken, så snart det udkommer :)

  • Siv
    oktober 16, 2014

    Alle de magasiner som er gratis findes på http://www.Eblad.org – der er et stort udvalg af magasiner som udkommer hver måned, og som ingenting koster :-)