5 ting webshops ikke vil have, du skal vide
Så du tror, webbutikkerne fortæller dig alt, hvad du har krav på at vide?
Så skal vi til det igen. Vintergoderne skal frem, men det kan være, at du har brug for nogle nye vinterstøvler eller en ny jakke. Flere og flere vælger at købe varerne på internettet. Det er også en rigtig god idé, men der er nogle ting, du skal være opmærksom på. Elektronista vil gennemgå 5 ting, webshops helst ikke vil have du ved.
1. Du kan få rabat, hvis du er stædig
De fleste butikker er klar over, at kunderne ikke kommer af sig selv, og mange butikker vil gå langt for at få kunder – og det kan du udnytte. Butikkerne deler som regel rabatkuponer ud til dem, der er på deres e-mail liste og på sociale medier. Nogle webshops, som fx Adidas, giver en personlig rabatkode, hvis du lægger noget i kurven, men ikke køber det. De vil selvfølgelig gerne have, at du betaler fuld pris for varerne. Derfor gør de det lidt til en leg at få fat i deres rabatkoder, men prøv dig frem – det plejer at give pote.
Derudover får du som regel også en rabatkode, hvis du før har handlet hos en butik, men ikke har haft fødderne tilbage igen. Fx fik jeg i dag en e-mail fra Hungry.dk med en rabatkode på 10%, fordi jeg ikke havde ‘bestilt min take-away’ hos dem i noget tid (2 måneder). Hungry lægger da heller ikke skjul på, at de kun sender koden for at få dig som kunde igen. Faktisk skriver de det direkte e-mailen, at de nu må gå mere ‘kontant til værks’. Du kan se e-mail til sidst i artiklen – og jeg kan lige så godt afsløre, at det rent faktisk virkede. Jeg hoppede i med begge ben, og fik sparet 10% på min pizza.
2. Du har (faktisk) 28 dage til at sende varen retur
Du har måske læst, at du kun har 14 dages fortrydelsesret. Det har butikkerne ret i, men loven siger faktisk, at du har 14 dage til at beslutte, om du vil returnere varen. Derefter har du yderligere 14 dage til at sende varen retur til butikken – husk at gemme dokumentationen for, at du har sendt varen tilbage – for dét er nemlig dit ansvar.
3. De bruger en psykologisk snydemekanisme
Elektronisitas redaktør, Christiane Vejlø, har før været inde på det. Vi taler nemlig om de såkaldte ‘Dark Patterns’ – brugergrænseflader, der direkte er designet til at snyde folk. Som hun selv beskriver det, så ”sagde [jeg] vel nej, til at sige nej, til [en] forsikring, på en eller anden måde”. Derfor er det vigtigt, at du læser alt igennem, inden du klikker hist og pist. Et andet eksempel kunne være, at der bliver lagt noget i din indkøbskurv uden at du har bedt om det. Du kan se flere eksempler som dette på Darkpatterns.org.
4. Du har (som regel) også reklamationsret på dine gratis gaver
Mange butikker bilder os ind, at gaver, du har fået gratis, ikke er dækket af reklamationsretten. Butikken har delvist ret – men lad dig ikke narre! Det afhænger nemlig af situationen. Henrik Sedenmark fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fortæller til Elektronista.dk at
»Det afhænger af, hvordan de to ting [den ting, du købte + den gave, du fik gratis] hænger sammen. Hvis du køber noget, der hænger sammen, fx hvis du har købt en opvaskebalje, og så fulgte der en opvaskebørste med gratis, så kan det godt være, at det principielt fulgte med gratis, men i virkeligheden hænger det sammen, og du har i stedet betalt for det hele via opvaskebaljen. Så vil jeg mene, at der er en reklamationsret på hele sættet«.
Dermed siger han, at hvis du får en gave med, der på ingen måde relaterer til det, du oprindelig købte, så er der ikke nødvendigvis reklamationsret på gaven.
5. Du har krav på det, du bestiller
Den erhvervsdrivende må ikke annullere din ordre efter at du har bestilt. Det er klokkeklart i aftalelovens § 1. Mange butikker har nemlig tendens til at annullere en ordre med fejl på – fejl, der er dårlige for dem. Fx hvis du køber en computer til 4.500 kr., men som rigtig skulle have kostet 5.000 kr. (altså prisfejl fra sælgernes side), er du i mange tilfælde berettiget til den pris, der står på din ordrebekræftelse.
Undtagelsen er dog, at du skal bruge sund fornuft. Du vil fx muligvis ikke være berettiget til en computer, der ved en fejl er sat til 200 kr., men som oprigtig koster 2.000 kr. En lignende sag har tidligere været indbragt for Forbrugerstyrelsen:
”En forbruger købte fem grafikkort à 504 kr. på internettet og modtog en ordrebekræftelse på købet. Senere samme dag annullerede den erhvervsdrivende ordren på grund af fejl i prisen, som rigtigt skulle have været angivet til 7.845 kr. per grafikkort.”
Det klagede forbrugeren over til Forbrugerklagenævnet, men klagenævnet var enig i, at der ikke var brugt sund fornuft, og derfor endte sagen med fordel til butikken.
”[der er] lagt vægt på, at den udbudte pris kun udgør ca. 5 % af den rigtige pris, at der er tale om et specialiseret kvalitetsprodukt, som forudsætter et vist kendskab til produktet, at produktet ikke har været annonceret som et tilbud eller led i en kampagne eller lignende, at forbrugeren havde kendskab til prisniveauet for det omhandlede grafikkort, og at forbrugeren købte fem ens grafikkort. ”.
