5 TING NÅR DU MISTER DIN IPHONE- ELEKTRONISTA I GO MORGEN DANMARK

4 Min læsning

Af Christiane Vejlø

Alt for mange af os har oplevet at få stjålet vores iPhone. De lækre smartphones er i høj kurs blandt de langfingrede, men heldigvis er der flere ting du kan gøre for at beskytte dig selv og din mobil. 

Måske læste du historien om Clara som mistede sin iPhone og pludselig havde billeder af fremmede mennesker i fotoalbummet på sin nye iPhone. Du kan se klippet fra Go Morgen Danmark hvor Elektronista og Clara fortæller historien og giver tips. (første indslag i programmet).

Der er forskellige tekniske værktøjer som kan hjælpe dig med at finde, slette eller ubrugeliggøre din iPhone. Vi har kikket nærmere på tjenesten Find my iPhone. Husk telefonen skal være på nettet for at Find my iPhone virker.

1. Forbered dig 

Først og fremmest skal du forberede dig inden du mister telefonen. Du skal oprette dig som bruger af Find my iPhone

  • Gå til indstillinger på telefonen. Tryk på iCloud og slå Find my iPhone til

2. Hvis du ikke kan finde din telefon

Hvis du tror du har glemt din telefon i dit barns børnehave, eller hvis du ved den er et eller andet sted i huset, men bare ikke hvor, så kan du nemt “kalde” på den med Find my iPhone.

  • Log på iCloud.com Du bruger samme navn og kode, som når du køber apps.
  • Se hvor på kortet telefonen befinder sig. Hvis du kan se den er i huset kan du bede Find my iPhone om at afspille en lyd. Det virker selvom telefonen er på lydløs.
  • Hvis telefonen ikke er i huset kan du sende en besked, som bliver vist på telefonens skærm. Skriv hvor du kan træffes så den som evt. har fundet din telefon kan kontakte dig. Tilbyd evt. findeløn
  • Hvis telefonen ligger et offentligt sted, men du ved du får den igen kan du beskytte indholdet ved at oprette en lås der kan åbnes med en 4 cifret kode
3. Hvis du ved telefonen er stjålet
Hvis du stiger ud af en proppet bus med en pivåben tasken og pludselig mangler den telefon du lige har talt i, så er der en ret god chance for at den er blevet stjålet. Du kan så prøve at lokalisere telefonen på et kort. Men det er svært at få en tyv til at aflevere tyvekosterne. Til gengæld kan du få lidt ro ved at fjernslette alle dine private beskeder, billeder og emails.
  • Log på iCloud.com og tryk på ikonet for Find my iPhone
  • Se hvor på kortet telefonen befinder sig.  Lad Find my iPhone sende en alarm og en besked til telefonen. Det virker selvom telefonen er på lydløs.
  • Slet alt indhold med “Remote Wipe” eller “Ekstern sletning”. Du kan senere gendanne det hele i telefonen eller hvis du køber en ny telefon ved at synkronisere med den seneste kopi i iCloud eller iTunes. Hvis du sletter telefonen kan du ikke længere finde den på et kort.
  • Remote lock telefonen for at låse den
  • Luk dit simkort ved din teleoperatør. Vigtigt at du ikke starter med at lukke simkortet. Så virker alle funktionaliteter i Find my iPhone nemlig ikke.
4. Kontakt politiet
Det er sjældent politiet skaffer stjålne telefoner tilbage til offeret. Men det er alligevel en god idé at melde den stjålet. Især hvis du er forsikret og har forhåbninger om at få penge til køb af en ny smartphone.
  • Ring til din lokale politistation
  • Oplys politiet om telefonens IMEI nummer. Husk at have det skrevet ned på forhånd. Du finder det ved at taste *#06# i telefonens opkaldsfelt. Når politiet har registret det nummer vil telefonen ikke virke hos rigtig mange teleoperatører på verdensplan.
5. Husk før det sker!
Du får næppe din telefon igen, men du køber nok en ny. Så er der ikke noget bedre tidspunkt til at ruste dig til næste gang du mister din mobil. Her er de vigtigste ting du skal huske på forhånd.
  • Opret Find my iPhone
  • Skriv dit IMEI nummer ned
  • Hav altid skærmlås på din telefonen.
Hvis du har en anden smartphone end iPhone findes der også løsninger. F.eks. Where is my Droid eller Prey.  Du kan også beskytte din computer mod tyveri. Alt dette kan du læse mere om i artikelen “Beskyt din mobil og laptop mod tyveri”  
Har du prøvet at miste din smartphone? Fortæl hvordan det gik og om du havde glæde af tjenester som Find my iPhone. 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

twenty − eight =

2 Comments
  • Malene
    februar 20, 2012

    Kan man godt slette alt indhold på telefonen, når man har spærret sim-kortet?

  • Kathrine
    december 9, 2013

    Kan man finde iPhonen hvis ikke “Find my iPhone” er slået til, når den er blevet stjålet??