3 intelligente wearables du ikke må overse!

2 Min læsning

Af Christiane Vejlø

Det vælter frem med wearable technology under årets Consumer Electronic Show i Las Vegas. Intelligent, online teknologi som bæres på kroppen og ofte spiller sammen med en smartphone. Elektronista har håndplukket et par digitale kropsdimser, du bør kende.

Pebble- smartwatch på den lækre måde

pebble-metal-watch

Som den største kickstarter kampagne nogenside er der mange som holder øje med Pebble og deres smartwatch. Førsteudgaven har efter min mening længe været det pæneste smartwatch, men nu overgår Pebble så sig selv med en luksus model i metal. Pebble Steel modellen er rigtig flot, dog stadig mest henvendt til det mere maskuline håndled. Pebble har også lanceret egen appstore og uret giver nyhedsopdateringer, kort, musikkontrol, fitness tracking, alarm og pænt lang batteritid. Pris: 249 dollars.

The June bracelet- din makker i solen

netatmo-june-sun-bracelet

Dette smukke armbånd holder øje med solens stråler og sørger gennem din iPhone for at advare dig, hvis du får for meget af de stærke UV stråler. Designeren Camille Toupet arbejder også for Harry Winston og Louis Vuitton, og armbåndet er et af de få intelligente armbånd som faktisk har kvinder som hovedmålgruppe. Armbåndet kommer iøvrigt løbende med gode råd til ophold i solen. Se mere på Netamo.

Jarvis- Den intelligente øredims fra Intel

intel-Jarvis-earpiece

Køn er den ikke lige frem. Intel’s øregadget Jarvis. Til gengæld siger den noget om en udvikling jeg har tænkt over siden jeg først så en mobiltelefon. At på et tidspunkt må den blive utrolig lille og flytte op i øret og bo der permanent. Jarvis er endnu ikke en telefon i sig selv, men fungerer som så mange andre wearable gadgets ved at agere assistent til smartphonen. Samtidig minder Jarvis lidt om Google Glass i den forstand at du kan give den ordre ved at sige “OK Jarvis” og så diktere en sms eller lave en kalender aftale. Intel kommer ikke til at producere Jarvis, men der er helt sikkert andre producenter som samler op på idéen. Lad os håbe de tænker lidt mere over designet så.

 

 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

sixteen − fifteen =

1 Comment
  • Cecilie Gaarde
    januar 10, 2014

    Fedt, at den hedder Jarvis – lige som Iron Mans “assistent” i dragten. Hvis den har den samme lækre britiske accent, så skal jeg da have den! :D