XBOX ONE – ET MODERNE DESIGN TIL DEN MODERNE FAMILIE
I sidste uge offentliggjorde Microsoft deres næste konsol, Xbox One. Elektronista går bag om maskinens unikke design.
Microsofts nye Xbox One er mange ting: En spillemaskine, en streaming boks og husets nye TV-boks. Microsofts ønske er, at være hjertet bag alt der sker i din stue, og for at det kan lade sig gøre skal både det indre og ydre i Xbox One være optimalt.
Princippet bag Xbox One er – Simpelt, omgående og fuldendt. De tre principper er ikke blot til stede i softwaren og oplevelsen på Xbox One, men også i design filosofien bag selve maskinen.
Den nye Xbox One er designet til ikke at ligne en spilkonsol. Mere end noget andet ligner den hvad B&O ville have fundet på, skulle de opfinde en TV-boks. Den nye Xbox One er bygget til, at bo under fjernsynet og ikke være grim, men heller ikke noget du lægger mærke til.
Det er mest af alt tydeligt igennem det faktum, at der ingen blinkende blå lys der forstyrrer dig når du spiller eller ser film. Maskinen er så usynlig som den er stille.
Samme grad af kærlighed til udsmykningen af maskinen er også, at finde i den nye controller og Kinect kameraet. Sidstnævnte ser nu langt mere ud som om den hører til den nye Xbox One og ikke bare er designet i et vakuum uden kontekst for den resterende maskine.
Kinect kameraet deler også samme flade og stilrene ydre, som selve konsollen, og det giver et indtryk af, at det kommer til at passe perfekt ind med fladskærme, som også er ved at miste deres meget store ramme uden om dem, så det kun er underholdningen der står tilbage.
Den nye controller til Xbox One har også fået en gevaldig overhaling. Der er lavet 40 ændringer til controlleren sammenlignet med den nuværende, og de ændringer tæller alt fra at justere modstanden i fjederen på knapperne til, at have roteret batterihylsteret 90-grader, så bagsiden af controlleren nu har mere plads til fingrene. Noget som er et problem på den nuværende controllere, hvor et stort batterihylster blokerer for, at fingrene kan strækkes.
Den nye Xbox One er utroligt lækker at se på, den er designmæssigt stilren og skriger meget mindre, at den er bygget til spil og teenagere, i stedet føles den som et stykke elektronik der er meget mere i tråd med moderne elektronik design og noget som jeg ikke skal være flov over.
Det er lidt fjollet at sige, men jeg er personligt glad for, at nu er det ikke kun spillene der er blevet voksne og taler til et mere voksent publikum, men nu også selve maskinen der afspejler at målgruppen er blevet voksen.
Hvis du vil læse mere om den nye Xbox One, kan du læse Elektronistas artikel om annonceringen, og funktionerne her – Mød Xbox One
Xbox One udkommer til efteråret.