Vejlø i Børsen: I investeringer handler det ikke kun om økonomisk afkast

2 Min læsning

I et nyligt interview med Børsen delte jeg min filosofi om investeringer: Afkast bør ikke kun måles i økonomiske termer. For mig er en god investering også en, der skaber værdi for fællesskabet, klimaet og vores fremtid.

Som tech-investor fokuserer jeg primært på områder, hvor jeg har indsigt, og min portefølje afspejler det. I podcasten “Sådan investerer jeg” med Tina Riising afslørede jeg, at den aktie, der har klaret sig bedst i min portefølje. Jeg taler også om dem jeg virkelig heppede på, men som bare ikke performede.

Det er ikke kun finansielle gevinster, der driver mine beslutninger, når jeg investerer. Jeg opfordrer også både små og store investorer til at tænke langsigtet og vurdere, hvad deres investeringer betyder for verden omkring os.

Kunstig intelligens er et eksempel på en teknologi, der potentielt kan skabe stor økonomisk vækst og effektivisering, men som også kræver ansvarlig styring. Teknologien skal anvendes med omtanke, for den kan løbe af sporet, hvis ikke vi holder tøjlerne stramme.

I interviewet talte vi også om de mere personlige aspekter af afkast. Som jeg nævnte:

“Hvis man skal kigge på, hvad den bedste investering er på andre afkast, så er det mit sommerhus. Jeg får afkast hver eneste gang, jeg bruger det – i oplevelsen af det.”

Investeringer handler ikke kun om penge. For mig handler det også om livskvalitet og arbejdsglæde. Jeg mener, at virksomheder i stigende grad bør fokusere på, hvordan deres vækst kan bidrage til medarbejdernes trivsel, klimaet og diversitet.

“Hvad er vækst, og hvad er gevinst? Det er ikke kun økonomisk. Det er også livskvalitetsmæssigt. Og det synes jeg i øvrigt også, at virksomheder i langt højere grad skal tænke over.”

Derfor opfordrer jeg til en bredere forståelse af, hvad investeringer skal bidrage til – både for individet og samfundet som helhed.

For mig handler investeringer ikke kun om at spare op til pensionen, men også de oplevelser og den glæde, jeg fx. får fra investeringen i mit sommerhus. Det er livskvalitet, og det er et afkast, der er svært at måle, men som betyder meget.

 

Nå ja og så taler jeg også om hvor sårbare digitale systemer er og at det i yderste konsekvens kan føre til et totalt sammenbrud af økonomiske systemer. 

 

Artiklen er tilgængelige både online og i den trykte avis. Podcasten *Sådan investerer jeg” kan du høre overalt. 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

5 × 1 =

No Comments Yet.