Tillykke til ungdommen- men hvad siger man til den?

4 Min læsning

Vil du give konfirmanden en gave der kan få dem til at tænke over livet. Så kan du bestille bogen Argumenter for Mennesker med en personlig hilsen fra forfatteren lige her. 

Denne weekend blev min datter konfirmeret. Det fik mig til at tænke en del over, hvad vores generation kan levere af råd til en generation af snapchattere og tik tokkere. 

Jeg læste i avisen forleden, at konfirmander får Rolex urer og vil hentes af Ferrarier i kirken. Og at forældrenes taler er en lang lovsang over poden. Fremfor hvad det måske burde være. En tale om at være på vej ind i en ny livsfase. En tale med de erfaringsbaserede råd, som én generation kan give til den, der kommer efter. Ting man selv har lært- nogle gange på den hårde måde. Dannelse om man vil.

Jeg lavede både powerpoint billedshow og kahoot quiz til selve konfirmationen. Men dagen efter havde jeg et par ord til konfirmanden med kun hendes bedsteforældre som vidner. Det er iøvrigt ret universelle ting, jeg selv forsøger at efterleve. Fordi min erfaring siger mig, det virker.

Teksten er til frit brug, hvis du selv mangler en genvej til et par ord til konfirmationen. Eller for den sags skyld studentergildet, brylluppet eller den runde fødselsdag. Skriv gerne hvilket råd du ville tilføje i kommentarfeltet under artiklen. 

Til konfirmanden

I modsætningen til hvad nogen måske vil prøve at bilde dig ind, så er det vigtigste, du skal arbejde på i livet ikke dine karakterer- men din karakter. Dermed ikke sagt, at skolen skal forsømmes. Engang imellem vil også den kunne bidrage til karakterbygning. Men først og fremmest er det vigtigste råd, jeg kan give dig, at stræbe efter at blive et ordentligt, kærligt, respektfuldt, åbent og nysgerrigt menneske der orienterer sig i verden omkring sig og tænker tanker om den. Filmklip om folk, der bager bittesmå kager på Tik Tok er ikke nødvendigvis, det jeg vil guide dig til at tilbringe mere tid med. Jeg har et par andre bud fordelt under nogle af livets vigtige overskrifter. 

Musik

Slå dig aldrig fast på én genre. God musik er ikke afgjort af hvilken kassen den ligger i. Hop fra opera til hip hop. Og husk at opleve musikken live. 

Kunst

Find de store værker der gør indtryk, og besøg dem hvor de end bor i verden. 

Skab kunst fra din egen kunsteriske kilde. Hvad end den er. 

Mad 

Spis hvad der bliver serveret og sig tak

Lær at lave et brød uden opskrift 

Drik god og bæredygtig vin, når du kommer dertil

Inviter til middagsselskaber. Ofte. 

Venner 

Hold fast i barndomsvenner 

Få venner fra andre miljøer, end det du ellers befinder dig i

Opsøg folk du ikke kan lide og spørg dem fordomsfrit om noget personligt 

Få venner i andre lande 

Vær venner med gamle mennesker 

Hjemme

Red din seng hver dag

Puds amaturet på vasken jævnligt. Det gør en stor forskel og er ret tilfredsstillende 

Køb pæne kunstige blomster, hvis du ikke får vandet de ægte. 

Hav en ekstra nøgle hos en ven

Hav altid æg, champagne, god juice og rigtig smør i køleskabet 

Invester i kvalitetssengetøj 

Fjern altid din make up inden du går i seng

Brug solcreme 

Sprog 

Tal flere sprog  

Brug fremmedord rigtigt 

Brug ikke to ens tillægsord i samme sætning. Sprog er en tryllestav. Brug den.

Band bevidst. At bande er sproglig dovenskab. Så gør det elegant, når du gør det. 

Lær altid lidt af det lokale sprog, når du rejser

Rejser

Køb én god varig måske endda dyr souvenir. 

Prut om prisen, men husk personen du handler med har mere brug for de to kroner det står og falder med

Drik ikke vandet i hanen

Litteratur

Læs bøger- lydbøger tæller også

Stift bekendtskab med store tænkere som Planton, Søren Kierkegaard og Simone de Beauvoir og forfattere som Oscar Wilde, Paul Auster og Stefan Zweig. 
Kend de klassiske tegneserier 

Oplev

Hav din gang i teatret, operaen, balletten og på festivalen 

Lyt og lær af kloge mennesker, ligegyldigt hvad deres fagområde er

Tag et kursus i noget, du ikke vidste du havde brug for

Tal med fremmede

Se folk i øjnene

Gå i naturen- så meget som muligt. Og bliv gerne beskidt.

Brug alt det din krop kan 

Føl

Elsk- prioriter dine nærmeste. Lad dem altid vide, du elsker dem

Kast dig ud i kærlighed. Også selvom du kan slå dig. 

Find en partner som gerne vil på barsel

Græd når du kan- gråd er en fantastisk renselse

Ræk ud- du er aldrig alene

Bliv vred- sig det du tænker. Stå fast, stil krav og sæt grænser. 

Respekter andre- mærk hvad den anden føler. Spørg hvis du er i tvivl. 

Tilgiv- om ikke andet så for din egen skyld. Nag æder sjæle op

Livet ligger foran dig- Tillykke!

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

five × 1 =

No Comments Yet.