The Sims fylder 25 år – Tilbageblik på en af de største spilsucceser

En af de største spilsucceser i moderne tid fylder 25 år. Det er nemlig det uovertrufne The Sims, der nu er et kvart århundrede gammelt. Vi tager et kig på dets spæde begyndelse og ikke mindst fremtiden.
Vidste du, at The Sims faktisk er en forgrening på et meget stort træ, og stammer fra Sim-serien, der gennem 80’erne og 90’erne rummer talte spil som SimCity, SimAnt og SimLife.
Fandt på The Sims efter at have mistet sit eget hjem
Hjernen bag alle disse spil er Will Wright, der efter at have tacklet idéen om at simulere byer og zoologiske haver, ville lave et spil der var mere som et digitalt dukkehus efter, at han selv mistede sit hjem i en skovbrand. Det fik ham til at tænke på indretning af huse, små modeller og pludselig blev The Sims født i år 2000.

Spillet blev en dundrende succes, og tre opfølgere har gennem de sidste 25 år set dagens lys. Men The Sims er så meget mere end bare “et almindeligt spil” med masser af succes. Det har gennem et kvart århundrede fået kultstatus, og har skabt sit helt eget unikke fællesskab. Tag bare et kig på YouTube, hvor folk deler hinandens kreationer, og ivrigt diskuterer alle små nuancer af spillene.
For selvom at det 11 år siden at det sidste Sims-spil blev udgivet, så lever spillet i absolut bedste velgående med mere end 85 millioner solgte eksemplarer. 15 millioner af dem kom alene i 2024.

For selv 11 år efter det seneste Sims-spil blev udgivet, så kommer der stadig en lind strøm af nye oplevelser til spillet i form af udvidelsespakker, som tilføjer nye elementer til spillet, med alt fra muligheden for kæledyr til dine Sims, drive sin egen forretning eller at kunne tage på ferie med sine Sims til eksotiske steder. Alt sammen åbner op for nye fortællinger og oplevelser i et spil, der er konstant udvikling og under forandring.
Fans har gjort The Sims deres eget
Men det er ikke bare indenfor spillets egne definerede rammer, at fans interagerer med The Sims. Der er også en helt særlig niche af selvopfundne, og til tider ret underlige, Sims Challenges som fans har fundet på.
Blandt dem er den bizarre “100 Baby Challenge”, hvor det gælder om at få 100 babyer så hurtigt som muligt med sine Sims.
Andre mindre bizarre udfordringer består af, at man begrænser sin adgang til elektricitet og vand for at simulere, at man levede i 1800-tallet og hver generation af Sims man skaber må rykke frem i tiden indtil, at de til sidst lander i moderne tider.
Fremtiden for the The Sims – Nyt spil og en film
Men selvom at The Sims 4 stadigvæk nyder enorm succes, så sker der alligevel noget. Et nyt Sims-projekt der bliver kaldt for ‘Project Rene’ blev vist frem for offentligheden i 2022, og er nyt projekt i The Sims-universet, der skal bane vejen for fremtiden for hvad The Sims kan være.
Det er endnu uvist hvad ‘Project Rene’ skal munde ud i, men der har løbende været tests af projeket de sidste to år sammen med udvalgte fans i The Sims fællesskabet.
Men udover et nyt spil, så er der også en The Sims film på vej. Filmen bliver instrueret af Kate Herron, instruktør bag første sæson af Loki på Disney+, enkelte episoder afThe Last of Us på HBO og Sex Education fra Netflix. Filmen produceres af Amazon MGM Studios i samarbejde med Electronic Arts (firmaet bag The Sims).
Der vides endnu ikke meget om filmen, hverken skuespillere eller startdato for optagelserne er annonceret på nuværende tidspunkt.
Skulle du have fået lyst til at spille The Sims, kan du enten hoppe ombord i den nyeste udgave ganske gratis.
Eller du kan genopleve gamle dage med The Sims 1, som er udkommet i en jubilæumsudgave i anledningen af seriens 25 års fødselsdag.