Spotify gratis på mobilen- men hvad er dealen?

2 Min læsning

Af Milos Jørgensen

Spotify har droppet betaling for mobiladgang til deres tjeneste. Nyd musik på mobilen lovligt.

spotify app

Siden Spotify introducerede deres mobil/tablet applikationer, har det førhen krævet et Premium abonnement til 99 kroner om måneden.

Tidligere var Spotify kun gratis på computeren, og hvis du ikke var betalende kunde, skulle du døje med en masse begrænsninger såsom maksimum 10 timers musik om ugen og irriterende reklamer.

Med gratis musik på mobilen overhaler Spotify konkurrenterne, da ingen andre konkurrenter tilbyder musikstreaming på mobilen gratis.

For godt til at være sandt?
Når noget lyder for godt til at være sandt, så er det som regel også, og her er ingen undtagelser, for den gratis version af Spotify på mobilen er heller ikke uden begrænsninger. Du må blandt andet acceptere, at du kun kan skifte sang 6 gange i timen, og at du kommer til at støde på reklamer ind i mellem. Hvis du hører meget musik, vil du efterhånden også opdage, at dit dataforbrug bliver betydelig større, og at din mobil løber hurtigere tør for strøm, da du heller ikke kan downloade sange eller playlister til offline brug.

Valgfrihed nyder du heller ikke meget af, da den kun kan køre på shuffle mode. I shuffle mode afspiller den alle de sange, som du har valgt, i tilfældig rækkefølge.

Så hvis du er vild med diktatur, eller bare vil høre lidt musik, kan Spotify downloades gratis på Android og iOS. Du kan selvfølgelig også vælge at betale.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

10 + 1 =

3 Comments
  • Halfdan E
    januar 31, 2014

    Et produkt som er svært at forstå: det er vist kun Spotify selv der får noget ud af det. Brugerne får et elendigt produkt, artisterne får noget nær ingen penge.

    • Milos Jørgensen
      februar 1, 2014

      Elendigt og elendigt..? De skal vel også tjene penge på en eller anden måde, men jeg er enig i, at de måske har skruet lidt for meget op for restriktionerne. At man kun kan skifte sang 6 gange i timen er virkelig fjollet. Personligt vil jeg aldrig bruge den gratis version, da der simpelthen er for mange begrænsninger, men det er et godt alternativ til radio og Radio play

  • Hans Sejrsen
    februar 2, 2014

    Så foretrækker jeg alligevel app’en ‘iTube’ hvor man gratis kan streame musik fra Youtube. Det fede ved app’en er at man kan minimerer programmet mens man lytter til en sang! :D