Sportsspil giver sved på panden- i stuen

Fitnessprogrammet EA SPORTS Active 2 gør træningen let derhjemme foran fjernsynet.
Konsolspillet består af en række træningsprogrammer, der er lige til at gå til sammen med din virtuelle personlige træner. Der er også mulighed for at sammensætte sig eget program ud fra over 70 forskellige øvelser og aktiviteter og sætte sine egne mål, for eksempel hvor mange kalorier man vil forbrænde på en uge. Med spillet følger en træningselastisk, samt sensorer til arme og ben, så konsollen kan registrere øvelserne og måle hjerterytmen og træningsintensiteten. Øvelserne er meget varierede og kan være alt fra armbøjninger og knæløft, til at skulle få spilleren på skærmen til at køre på mountainbike eller score mål med en fodbold. Spillet er set til 319. kr hos Gamebits.dk og fås til både Wii, Playstation 3 samt Xbox 360 Kinect.