Spilguide – Japansk Minecraft, Playstation-klassiker og ridderspil uden magi og drager

6 Min læsning

Guide til de 3 bedste spil på markedet lige nu – et middelalderollespil uden magi, Minecraft på japansk og en af de største Playstation-klassikere genfødt med moderne teknologi.

Japansk fortolkning af Minecraft er forfriskende anderledes og sjovt

Dragon Quest: Builders fås til Nintendo Switch

Efter Minecraft blev en gigantisk succes, har der været et hav af kopier og variationer af konceptet. En af de få japanske Minecraft-kopier er Dragon Quest: Builders, som mikser den meget populære serie af Dragon Quest-rollespil med Minecraft.

I Dragon Quest:Builders er du den eneste tilbage verden, der kan bygge ting. Alle andre omkring dig har glemt, hvordan man gør. Det er derfor dit ansvar at genopbygge civilisationen i form af byer, butikker og huse.

For at kunne bygge byer skal du ud i verden og indsamle ressourcer. Det er en farefuld affære, hvor du skal bekæmpe monstre, der går rundt over det hele. Monstrene kan også finde på at angribe din by, så det gælder om at udruste byen med forsvarsmekanismer.

Spillets gang består af at bygge din by, tage ud og hente nye materialer og udføre opgaver for byens indbyggere. De opgaver kan være noget så simpelt som at bygge en butik, så der kan sælges varer i byen. Det kan også være mere komplicerede ting som at drage ud og finde nye personer, der kan flytte ind, eller redde dem fra monstre ude i vildmarken.

Hver mission tager ikke særlig lang tid at gennemføre, og resultatet er altid meget synligt i din by. Uanset om det er nye ydremure eller et større køkken. Den konstante følelse af at lave små fremskridt og se sin by vokse, er rigtig tilfredsstillende. Kombineret med spillets afvekslende rytme mellem at bygge, udforske, slås mod fjender og udføre opgaver, er det et perfekt spil at smide en halv time efter, når muligheden byder sig.

https://youtu.be/L-BNho6bA8g

Dragon Quest: Builders er på ingen måde lige så ambitiøst eller unikt som Minecraft. Men i stedet har Dragon Quest: Builders taget de bedste elementer fra Minecraft og gjort dem mere struktureret med missioner, klare mål og opgaver. Der er altid noget, der skal laves i ens by, og selvom spillet ikke lader dig gå kreativt amok og gøre, lige hvad du vil, så er dets guidede tilgang til tingene også meget sjov og giver spillet en helt unik stil.

 

Ingen drager eller magi, kun sværd og store eventyr i Kingdom Come

Kingdom Come: Deliverance fås til Xbox One, Playstation 4 og PC

Hvis et spil foregår i middelalderen og indeholder sværd og riddere, så er der næsten altid også magi, drager og andre overnaturlige væsener i spillet. Kingdom Come er en sjælden undtagelse fra reglen og er et meget særligt spil med sværd og riddere, men ingen magi!

Du spiller som Henry, bondedrengen der bliver smidt ud i sit livs eventyr, efter at hans by er blevet raseret af en fjendtlig hær. Henrys mål er at få hævn over dem, der dræbte hans familie, og han ønsker at og få etableret et nyt liv efter at have mistet alt, efter hele landet er kastet ud i krig. Historien er på overfladen ret simpel, men den er udført ganske godt.  Præsentationen af, hvad Henry og hans land går igennem, fortæller en personlig historie, hvor du ikke skal redde verden, men redde dig selv. Det hele mere om Henrys eget liv end de store politiske intriger.

Spillet er meget realistisk og stiller store krav til din hovedperson, Henry, og bøjer ikke reglerne til din fordel. Når du som Henry drager ud i verden, følger du de samme regler, som alle figurerne du ser omkring dig. Det er et spil, som er meget fokuseret på at levere en oplevelse, der føles realistisk. Det betyder at alle aspekter af spillet er alt andet end ligetil. Du skal huske at spise og sove. Har du blod på dit tøj efter et slagsmål, skal du huske at vaske det, for er der blod på tøjet, så vil byens butikker være bange for dig og nogle vil ikke handle med dig.

Selv sværdkampene i spillet er meget realistiske. Du kan ikke svinge vildt omkring dig med dit sværd, i stedet skal du hele tiden læse situationen og overveje, hvornår du skal angribe. Har du en hjelm på hovedet som beskyttelse, mindskes dit udsyn drastisk, tilgengæld bliver dit hoved ikke hugget af i kamp. Det er et spil, hvor genrebeskrivelsen ‘rollespil’ virkelig er gældende.

Til gengæld er det helt igennem forfriskende og fantastisk. For når du får kæmpet dig igennem det umiddelbare chok over alle de ting, der skal holdes styr på i spillet, så er der en fantastisk verden, historie og en masse fede oplevelser i vente. At skulle slibe sit sværd, spise, passe sin hest og gøre alle de ting ,man normalt aldrig gør i spil. Det er alt sammen med til at bygge en følelse af at være en del af den verden, du bevæger dig i. 

Kingdom Come er en type af spil, der findes meget få af. Dets dedikation til at give dig en realistisk oplevelse og lege ridder er dybt fascinerende. Det er dog ikke det mest finpudsede spil. Der har mange skønhedsfejl og føles meget ujævnt over det hele. Men hvis du har drømt om et realitisk spil uden magi og drager, er det svært ikke at forelske sig i Kingdom Com.

 

Shadow of the Colossus er melankolsk, andrenalinpumpende og et ægte mesterværk

Shadow of the Colossus fås til Playstation 4

For 13 år siden udkom Shadow of the Colossus for første gang. Dengang udkom det på Playstation 2 og blev rost for dets unikke spiloplevelse og sans for stil. Nu bliver spillet genfødt på Playstation 4 med en total gennemarbejdet genudgivelse.

Dette er ikke blot det originale spil, som nu virker på en Playstation 4. I stedet er spillet genskabt med imponerende ny visuel kvalitet, hvor spillets univers virkelig kommer til live på en facon, som viser spillets geniale struktur på bedste vis. Landskaberne emmer af liv, skovene du rejser igennem, er næsten til at tage at føle på, og de enorme kolosser du møder i spillet er på én og samme tid smukke og frygtindgydende.

Shadow of the Colossus er et spil af få ord. Du spiller som drengen Wander, der ankommer til et gigantisk, forladt slot. Med sig har Wander en død pige i sine arme, som han desperat ønsker at genoplive. For at få det til at ske laver Wander en aftalerne med guderne i templet. Guderne vil genoplive den døde pige, hvis Wander rejser ud og dræber 16 enorme kolosser, der bevæger sig rundt i området ved templet.

De 16 kolosser er hver især helt unikke skabninger. De er ikke onde skabninger, der automatisk angriber dig så snart de ser dig. Det er faktisk dig, der angriber dem, og du skal kravle op på de enorme skabninger for at angribe dem.

Når du nedlægger en kolos, er det videre til den næste i rækken, og sådan fortsætter det. Spillet er i sig selv meget simpelt, men hver kolos byder på unikke udfordringer, som gør dem til helt særlige oplevelser. Det hele støttes op af spillets simple stil, minimale historie og hele universet, som er fascinerende at bevæge sig rundt i. Det er en fænomenal oplevelse og eminent eksekveret.

Det er en hjertebankende intens oplevelse at nedlægge de 16 kolosser. Du griber fast i pelsen på dyret, håber du kan holde fast længe nok til at kravle videre op af det, og du leder hele tiden efter steder, du kan hvile dig eller komme videre op af kolossen. De føles næsten som små labyrinter du skal gennemskue for at besejre.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

1 × 2 =

1 Comment
  • myrbxgen.com
    juli 26, 2020

    This was of great use to me and i have been searching it.