De sociale medier er lystløgnerens paradis

Jeg er netop kommet hjem efter førstevisningen af filmen En fremmed flytter ind. En film baseret på Third Ear podcasten- I et forhold med– som igen er baseret på en virkelig historie, der er så langt ude man tror det er løgn. Og det er det!

Kasper er arving i den rige Augustinus familie. Hans kusine har mødt Amanda gennem Facebook og leger Kirsten Giftekniv mellem de to. Kasper og den enlige mor fra Vestegnen bliver et par, og Amanda bliver hurtigt Facebook venner med både Kaspers venner, veninder, datter og farfar. Hun ser billeder fra hans mange rejser, af hans Ferrari, af en såret Kasper på hospitalet efter et biluheld, af hans rige mor. Kaspers tidligere kæreste chikanerer ham med opkald på telefonen, han taler også med sin mor og med pressen. Men det hele er en hoax. Kasper er lystløgner og en kendt svindler. Amanda bliver ført bag lyset. Især ved hjælp af de digitale platforme.

De fleste er stødt på meget gennemskuelige falske profiler på facebook. Typisk henvendelser fra barmfagre nigerianske damer hjælpeløst oversat af Google translate. Dem screendumper vi og deler grinende med vores venner. Men hvad hvis den der henvendte sig havde en profil med masser af billeder og kommentarer og venner? Hvad hvis du også blev venner med vennerne og talte med dem? Hvad hvis den, du talte med virkelig vidste, hvad du godt kunne lide at snakke om (fordi han også stalker dig på Instagram)? Ville det så stadig være nemt at spotte en svindler?

Sociale medier har gjort det tilgængeligt for con artists at opbygge hele identiteter som via et net af forbundne konti imiterer virkelige personer. Løgnene har langt hen af vejen frit spil på de digitale platforme. Falske emailadresser, profilbilleder hentet ved en hurtig google søgning, telefonnumrer på taletidskort. Internettet har gjort meget teknologi til hvermandseje. Også den slags som gør det muligt at opbygge et net af løgne. Selv Præsident Trump har benyttet sig rigeligt at muligheden for at komme med usande påstande for derefter at nyde godt af det virale liv historierne derefter fik. Facebook grupper oprettes med det ene formål at bagtale en person eller sprede falske nyheder. Fake news kalder vi det nu. Vi er igang med at lære at være kildekritiske i en endnu uset grad.

Filmen En fremmed flytter ind er formidabel. Ikke blot fordi Amanda spiller sig selv, og gør det så fremragende, at man får lyst til at hylde hende, som den heltinde hun virkelig virker til at være. Ikke en snert af bitterhed eller vrede, men til gengæld masser af humor og selvironi. Hun har ganske sikkert været såret over, at den mand, hun var forelsket i slet ikke var, hvad han foregav at være. Hun har måtte gennemgå alvorlige ting som retsagen og problemer med banken. Men hun udstråler varme og ordentlighed og er bare helt sikkert på ingen måde typen, der lyver. For det gør man jo som udgangspunkt simpelthen ikke. Vel?

Men hvem er det så, der er typen der lyver? Det spørgsmål kan man ikke lade være med at stille sig selv efter filmen. Kasper er det mest vanvittige eksempel på en patologisk løgner jeg endnu har set. Glæd dig til historien om Slagelse håndboldklub. Den er helt exeptionel i sin tragikomik.

Det handler tydeligvis ikke om penge. Det handler om at løgnen er blevet så effektivt et værktøj for Kasper, at han ikke kan lade være. Og slutningen af filmen giver os også en indikation af hvorfor Kasper overhovedet startede med at digte historier, som ikke passede.

Det siges at en af grundende til at vi er så lykkelige i Danmark hænger sammen med den høje grad af tillid. Vi har heldigvis et nærmest 100% fravær af korruption blandt både ordensmagten og politikere. Gadesælgere prøver typisk ikke at snyde dig, og vi går grundlæggende ud fra, at det folk fortæller os nødvendigvis må være sandt. For hvorfor skulle de lyve?

Men nogle folk lyver alligevel. Det fik mig til at tænke på de mange forskellige former for løgne. Der er

Den hvide løgn: Den de færreste nok kan sige sig  fri fra for at have trukket på et eller andet tidspunkt. Den løgn der har til formål at få en akut situation til at glide lidt lettere. “Vækkeuret ringede ikke”. “Jeg har opgaven klar på mandag”. “Ja jeg HAR købt en gave til mor”.

Manipulationen: Når man for egen vindings skyld tager udgangspunkt i et skelet af sandhed, men fylder så meget over- eller underdrivelse på, at narrativet til sidst er så konstrueret, at det fortæller en anden historie end sandheden. “Vi var på date, og ja så var jeg hjemme ved hende bagefter og den fik ikke for lidt”. (Altså du lå på gulvet ved siden af hendes seng, mens hun græd over sin X). “Vi var faktisk bedste venner i gymnasiet” (altså I gik der på samme tid og hilste måske på hinanden i kantinen), “Han sagde han virkelig gerne ville bo på en gård på landet”. (nope! Han sagde han godt kunne tænke sig at plante flere altankasser”). Jeg har læst på universitetet (ja i 3 uger). Manipulationen er en farlig mellemstation til den lodrette løgn og ofte er den manipulerende løgner slet ikke klart over at ruten er lagt. For nogle bliver den manipulerede sandhed simpelthen en verden som løgneren skaber og tror på.

Den lodrette løgn: Kræver et lidt mere kynisk samvittighedsløs tilgang. Den kan være svær at gennemføre for almindelige mennesker med et velfungerende moralsk kompas. Men for Kasper er det nærmest en drift. Når man siger A men faktum i virkeligheden er B. “Jeg har arbejdet som advokat” (du var skraldemand). “Jeg har gået i skole med Prins Joachim” (du voksede op i Herning). “Min far var Michael Jackson” (din far var en buschauffør i Tønder).

Kasper fører hele tiden den lodrette løgn helt til dørs. Som da han på Skodsborg holder tale i køkkenet for personalet om den dejlige barndom, han husker fra det familieejede kurhotel. Personalet er stolte over rosen og drikker champagne og skåler med Kasper, som de tror er en del af den familie, som ejer stedet. Hvorfor tror de på ham? Fordi de simpelthen ikke har grund til andet. Det slags lyver man jo ikke om. Ikke med mindre man er nærmest tvangsløgner. Men det er Kasper. Hans hjerne svømmer over i adrenalin, når han starter løgnen, og han sejler i dopamin, når løgnen lykkes. Men hvad man som tilskuer til historien forarges mest over, er at Amandas barn også bliver offer for Kaspers løgne, når han spiller omsorgsfuld far og leger familie. Alligevel føles det næsten som om det måske i virkeligheden er det som er Kaspers drøm. Den familie han har digtet sig til.

Men har vi ikke alle kendt en der havde en rem af huden? Engang var der en fyr den hed Torben i en sportsklub jeg gik i. (løgn- han hed noget andet, men her snupper jeg en hvid løgn for at skabe mindst mulig friktion). Vi kunne godt lide ham. Han var sød. Hans forældre var rige læger. Han kom fra old money. Han havde været top-atlet både som sejler og som skiløber, og han delte dyre gaver ud til højre og venstre. Alt viste sig dog at være opdigtet. Torben kom fra en helt almindelig familie. Var dygtig på ski men ikke professionel, og de gaver han delte ud stjal han om natten i den butik har arbejdede i. Hvorfor? Jeg forstod det aldrig. For Torben behøvede ikke at lyve for at opnå noget hos os. Han forklarede det selv med at den ene løgn tog den anden, og så var han fanget. Når hvide løgne bliver afløst af manipulationer, som bliver overtaget af lodrette løgne, så har glidebanen gjort det så nemt at lyve, at det bliver et redskab, som løgneren simpelthen ikke kan lade være med at bruge. Som når en ryger tager en cigaret, selvom han egentlig ikke har lyst. Ikke blot en vane, men en tvangshandling.

Jeg kan på det varmeste anbefale filmen En fremmed flytter ind. Den giver stof til eftertanke og belyser balancen mellem virkeligheden og fiktionen, og de sociale medier som løgnerens værktøj. Men også hvad der egentlig kan være grunden til at nogen har nemmere ved løgnen end andre. Og hvad der så sker, når fristelsen efter selv at skabe et narrativ simpelthen går for langt.

Har du hørt podcasten eller set filmen? Jeg er nysgerrig på at høre hvad du gjorde dig af tanker bagefter? Har du selv været udsat for en facebook løgner?

Og pas nu på hvis du får en henvendelse på de sociale medier som virker for god til at være sand ik? Det er den nok ;-)