Sådan unsubscriber du fra Apple Music

2 Min læsning

Det er fristende lige at prøve en gratis 3 måneders test af en ny streamingtjeneste. Især når det er Apple og de måske har fat i noget af det rigtige. Efter 3 måneders test af Apple Music er jeg dog kommet til den konklusion, at Spotify fungerer bedre for mig lige nu. Men selvfølgelig er Apple så snu (de skal jo også leve), at man ikke bliver advaret, når prøveperioden udløber, men man automatisk går over som betalende kunde og dermed hver måned trukket for et fast abonnement. Det kan hurtigt blive dyrt ikke lige at sætte sig ind i hvordan man kommer fri.

Hvis du også har besluttet dig for at slå op efter en kortvarig affære med Apple Music, så er det bare ikke så let igen. Apple har været rigtig dygtige til at gøre vejen ud af forholdet komplet uigennemskuelig. Men jeg har været turen igennem, og deler hermed min guide ud af Apple Music.

Sådan kommer du ud…

  1. Åbn Apple Music og find det lille, lyserøde ikon med ansigtet øverst i venstre hjørne. Klik på det!
  2. Du ser popup vinduet hvor der står “konto”. Klik hvor der står “Vis Apple-id” og brug din adgangskode til at logge ind, hvis du ikke allerede er logget ind
  3. Ved ”Abonnementer” klikker du på ”Administrer”.
  4. Du ser nu ”Apple Music-medlemskab” og fjerner så fluebenet ved ”Automatisk fornyelse”
  5. Husk at klikke “done”
  6. Afmelder du via mobilen skal du være opmærksom på, at den grønne knap som normalt skal slides fra venstre til højre for at fjerne en tjeneste i dettte (snedige) tilfælde bare skal trykkes på

stop-applemusic-abonnement

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

8 − two =

No Comments Yet.