Sådan tager du de bedste billeder nytårsaften

3 Min læsning

Nytårsaften er som regel fyldt med farver, både i folks festtøj og i fyrværkeriet på himlen, når klokken slår 12. Her er nogle tips til, hvordan du bedst muligt foreviger årsskiftet 2016/2017.

At tage billeder af fyrværkeri eller festligheder nytårsaften stiller hårde krav til et kamera. Det skal være godt til at tage billeder i mørke og skal samtidigt være hurtigt nok til at fange de smukke fyrværkeribrag. Oven i det har man måske ikke helt stabile hænder efter al champagnen, så en optisk billedstabilisering og ordentlige linser er heller ikke at foragte. Her er nogle kameraer i forskellige indpakninger, der for få penge kan hjælpe dig med at tage bedre billeder på årets sidste aften.

Den semiprofessionelle løsning

Hvis du ikke allerede har ét, kan denne nytårsaften måske være den lejlighed, hvor du køber et digital spejlreflekskamera eller et systemkamera. Når du kan skifte objektiv og sætte indstillingerne mere præcist, bliver dine billeder også bedre. Disse kameraer har også en lukkemekanisme, der er hurtig nok til at fange fyrværkeri-bragene, og såvel lysfølsomhed som gain kan indstilles, sådan at du både tager perfekte billeder indendørs og udendørs på den store aften.

Du behøver ikke købe den seneste model, mange lidt ældre modeller er ganske glimrende og stadig mange gang bedre end kameraet i din smartphone eller et peg-og-skyd-kamera. Et Canon 550D kunne være et eksempel, og det kan fås for omkring 2.900 kroner brugt.

Levende billeder

Du kan naturligvis også vælge at videofilme nytårsaften. I vore dage gøres det faktisk bedst med et semiprofessionelt still-kamera som beskrevet ovenfor. Men du kan også gå den helt anden vej og optage så meget som muligt af aftenen med et action-kamera. Disse små kameraer er ikke helt så forstyrrende, og du kan altid tage et screenshot fra videoen, hvis du gerne vil have et stillbillede.

Et GoPro Hero4 kan f.eks. optage 4K-video, så alle detaljerne kommer med. Det kan fås for lige over 2.000 kroner på brugtmarkedet.

Smartphone-versionen

Hvis du alligevel står og skal købe en ny smartphone op til nytår, kan du lige så godt købe ét med et ordentligt kamera, så billederne bliver gode fra nytårsaften. Google Pixel-smartphonen fra Google er ikke officielt lanceret i Danmark, men der er folk, der har været i udlandet for at købe den, og som sælger dem brugt til mellem 6-7.000 kroner, afhængig af lagerstørrelsen. Pixel har samtidigt det bedst anmeldte kamera blandt smartphones lige nu. Skal det være billigere, har kameraet i Samsungs GALAXY S7 også fået fine anmeldelser, og den kan fås ned til 3.200 kroner på brugtmarkedet. Er man mere til iPhone, bør man nok kigge på iPhone 7 Plus, der lige nu kan fås ned til 5.100 kroner brugt.

Lavet i samarbejde med DBA Guide

 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

3 × five =

No Comments Yet.