'Sådan har vi altid gjort'...og andre forretningsdræbere

Hvad har Nokia, Kodak, Blockbuster til fælles? De var alle konger af deres marked, lige indtil de længe nok havde ignoreret ændringerne hos brugerne, i markedet og i teknologien og således blev blæst om kuld af forandringernes disruptive storm.

Den største trussel mod udvikling og ny innovation er en manglende evne til at erkende og tilpasse sig forandringen. En insisteren på “sådan har vi altid gjort”, og en forventning om at man i morgen har ret til, hvad man havde i går, er som gift, hvis man som virksomhed og medarbejder ønsker en plads i fremtidens marked.

Den digitale udvikling er med til at forandre brugeradfærd, og forretningsmodeller og etablerede brancher bliver udfordret på den måde, de længe har ført succesful forretning på.

Hvorfor booke hotel, hvis man kan bo lokalt, billigt og personligt med Airbnb? Hvorfor køre taxi, hvis man kan køre Uber billigere og med bedre service? Hvorfor bruge sin aften på at se fjernsynsprogrammer, som andre har valgt, når kan kan se det, man har lyst til på Netflix?

Med de mange nye digitale platforme, tusindevis af nye contentproducenter og utallige distributionsmuligheder, er den traditionelle del af mediebranchen under pres. Brugerne vil ikke betale for indhold, konkurrencen er overvældende, og internationale spillere trumfer de lokale.

Det kan man synes er godt gammeldags træls. Man kan insistere stædigt på, at man har ret til samme position og indtjening, som man tidligere har haft (den attitude forsinkede musikbranchens evne til at begå sig i en ny digital virkelighed med flere år). Eller man kan erkende, at udviklingen har ændret fundamentet og derfra genopfinde sin forretning, så den passer til de nye betingelser.

Men teknologisk udvikling har konsekvenser. Det betyder en masse nye muligheder, men det betyder også, at noget for nogen ikke er så godt/nemt/lukrativt, som det var engang. Det kan betyde, at organisationer skal gentænkes, at budgetter skal skæres, og at det at være virksomhed, organisation eller ansat får en ny betydning. Måske andre arbejdsopgaver, måske andre partnere, måske nye interne strukturer, måske mindre budgetter, omflytning af budgetter, andre ansættelsesforhold, færre eller anderledes frynsegoder.

Det siger sig selv, at ledelsens rolle i fordelingen af de penge, der er til rådighed og kommunikationen i forbindelse med forandringer, er afgørende.

Men blot fordi man havde nogle vilkår i går, betyder ikke, at man nødvendigvis har dem i morgen. Og jo længere tid man bruger på at tilpasse sig nye, uomgængelige omstændigheder, jo længere tid går der, inden man har det mindset, der gør, at man kan skabe den innovation, der sikrer, at man også eksisterer i overmorgen.