Robottjenere giver arbejde til mennesker med lammelse
Man hører ofte om robotter, der overtager jobs og efterlader mennesker arbejdsløse. Men det her er en historie, der handler om robotter, der giver jobs til de, der normalt ikke kan varetage et.
I Japan findes der nemlig nu en café, som udelukkende har robottjenere. Det særlige ved robotterne er dog, at de er fjernstyret af mennesker, der lider af ALS eller anden lammelse og ikke kan bevæge sig. Fra sengen styrer de robotterne med øjnene. De kan vælge mellem forskellige sætninger og spørgsmål, som robotten kan stille, sende et smil og servere kaffe.
Robotten muliggør (måske for første gang) fysisk lønnet arbejde og social deltagelse for disse mennesker, der også oplever en grad af frihedsfølelse, de ellers aldrig ville kunne opnå.
Café Dawn findes pt. i en pop-up/beta version, men åbner fast i 2020.
Se også Elektronistas gadgetside hver måned i modemagasinet IN.