Retrodille fra Tik Tok- digital kameraer hitter igen

2 Min læsning

Jeg har et par gamle digitale kameraer liggende i skuffen. Da min teenagedatter så dem, kunne jeg ligeså godt have vist hende en skuffe fuld af guld. Gamle digital kameraer er blevet retro smarte. Men hvorfor? Der er jo masser af filtre på sociale medier, som kan give “vintage” effekt. Hvad vil de unge med de gamle kameraer og deres grumsede billeder med røde øjne?

Billeder med vennerne taget i “gamle dage” med digital kamera.

I en tid, hvor moderne smartphones giver os mulighed for at tage billeder med utrolig klarhed og ubegrænset lagerplads, er det bemærkelsesværdigt at se en stigende popularitet af gamle digitale kameraer blandt unge fotografer. Det er især på Tik Tok hypen med de gamle kameraer går sin gang.

Mens teknologien har udviklet sig betydeligt, har de nostalgiske egenskaber og den unikke æstetik hos disse gamle kameraer formået at fange den yngre generation. Men hvad et det ved de gamle digitalkameraer der fascinerer og tiltrækker unge i dag?

En af hovedårsagerne til, at unge fotografer bliver tiltrukket af gamle digitale kameraer, er uden tvivl looket på de færdige billeder. Der er ingen filter, ingen redigering og dårlig belysning. Den gamle point and shoot kameraer fra tidligere årtier giver billeder, som minder om en svunden tid. Måske kender nogle af de unge looket fra billeder af deres forældre som unge. Festbilleder hvor folk er spontane. Hvor ting er uskarpe og mennesker er uperfekte er spændende i en tid hvor det ellers er normalt at tage 20 billeder med mobilen før man vælger det der er HELT perfekt billede og så tilføjer et skønhedsfilter. Billeder med digital kameraer er simpelthen mere rock n roll.

Der kan også være et element af noget sjovt ved den mere taktile oplevelse, det er at tage billeder med en kamera med knapper fremfor en telefon. Samtidig er det meget synligt, at du er ved at tage et unikt billede, når du nu ligefrem står med et helt anderledes kamera i hånden. Det gør selve fotosituationen særlig.

Skal du virkelig gøre indtryk til en konfirmation eller et studentergilde, så find det gamle digitale kamera frem, køb engangskameraer og læg dem på bordene. Eller endnu bedre. Tag Polaroid billeder som de unge kan få i hånden med det samme. Så bliver det ikke mere eksotisk (eller dyrt!).

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

17 − eight =

No Comments Yet.