En printer til dine negle

2 Min læsning

Nailbot forvandler en smartphone til et kreativt center for design af nye neglemotiver. På fem sekunder pr. finger kan de forvandles fra design til realitet,

negle-printer-1

Mange kvinder og piger elsker at få deres negle lavet. Sikkert også nogle mænd. De vil muligvis elske, at de fremover kan designe deres negles farve og udsmykning – og få dem bemalet i denne nye printer.

Nailbot hedder nyheden og fabrikanten Preemadonna. Tilsammen kommer de på gaden med den negleglade nyhed i løbet af et par måneder.

Nailbot holder kontakt med smartphone-app’en via Bluetooth eller Wi-Fi. Selve bemalingen foregår med printteknologi, og det tager kun fem sekunder at få en negl udsmykket.

I app’en til iPhone og Android vil Preemadonna lægge en række forslag til neglemotiver, men brugeren vil også have mulighed for at tegne sit eget – kærestens navn måske eller hemmelige beskeder på veninderne.

negle-printer-2

Preemadonna håber, at Nailbot bliver så populær, at der bliver grundlag for at skabe et helt online community, hvor man kan udveksle neglelayouts, købe særligt flotte motiver af professionelle kunstnere osv.

Det kommende Nailbot community vil selvfølgelig kunne integreres med alle de sociale medier, som er populære på smartphones i dag. Fra Facebook over Instagram til Snapchat.

Nailbot bruger et ufarligt blæk, som hæfter fint på neglen – og som holder i et par dage. Blækket kan uden problemer tages væk med almindeligt neglelakfjerner.

Pris og leveringstidspunkt for Nailbot er ikke offentliggjort endnu, men det skal være snart. Printeren fås i tre forskellige farver. Interesserede kan blive skrevet op på en venteliste her….

 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

3 × one =

1 Comment
  • Dennis Andersen
    september 23, 2016

    Via Hi-Fi.. Det lyder spændende