Pokémon fylder 30 år – Et tilbageblik på et af de største kulturfænomener

3 Min læsning

Pokémon-serien fylder 30 år. Vi tager dig på rejsen fra det første GameBoy spil helt op til fremtiden for den populære serie.

Pokémon har været en af de mest dominerende kulturelle indflydelser gennem de sidste tre årtier, og i dag er Pokémon så meget mere end de to originale spil fra 1996, der startede det hele. Nemlig spillene ‘Pokémon Red’ og ‘Pokémon Blue’, der begge blev udgivet til den originale GameBoy. 

To spil udgivet på den samme dag, med det samme omdrejningspunkt: At du skal blive den største Pokémon træner der findes i hele verden.

Det særlige ved udgivelsen af det første Pokémon spil var ikke bare den store succes som det blev, men også det faktum at der blev udgivet to spil på samme dag. En helt unik gimmick, som serien har holdt fast i lige siden.

I hvert spil kunne du fange 149 ud af de i alt 150 forskellige Pokémons der fandtes. Der var altså én Pokémon, som du ikke kunne fange i Red-versionen og omvendt i Blue-versionen. 

Intentionen var at opfordre til socialt samvær og mødes med venner, så du kunne bytte Pokémons og kæmpe med dem. Det forvandlede spillene fra solo-oplevelser til at være sociale omdrejningspunkter, og gennem årene har der været mange verdensmesterskaber i Pokémon, og hvem der kunne stille det skarpeste hold, når Pokémon-trænere skulle dyste mod hinanden.

Kæmpe succes fra første dag med alt hvad det indebærer af merchandise

Både Pokémon Red og Blue blev næsten med det samme eksplosive globale succeser. Spillene blev revet ned fra hylderne, og et kæmpe globalt fænomen blev sat igang.

Der gik ikke lang tid fra udgivelsen af spillene til, at en tegnefilm løb henover skærmen efterfulgt af legetøj og merchandise overalt hvor end man kiggede. 

Det var fuldkommen umuligt at undgå Pokémons indflydelse, og det fortsatte de næsten tre årtier med alt fra biograffilm, adskillige tv-serier, stribevis af spil og så selvfølgelig Pokémon kort. 

Faktisk har Pokémon kort været skyld i at et museum måtte midlertidigt lukke, da Von Gogh Museet samarbejdede med The Pokémon Company om et helt særligt Pokémon kort. 

Dette kort blev udleveret til gæster af udstillingen, og kortet var så eftertragtet at museet blev overrendt med mennesker.

Folk forsøgte at snyde sig igennem udstillingen gentagende gange for at få flere kort, og fire ansatte på museet blev endda fyret efter, at have forsøgt at stjæle og sælge kortene på det sorte marked.

En serie der har været i konstant forandring

En af de mest imponerende ting ved Pokémon-universet er dets evne til hele tiden at forny sig. Tiltag som Pokémon Go har været med til, at gøre Pokémon endnu mere populært og i dag ved de fleste nok, hvordan en Pikachu ser ud.

For at fejre seriens 30 års jubilæum har The Pokémon Company planer om at udgive en bred bølge af alt fra nyt merchandise til flere Pokémon spil. Det første i rækken er det hele nye ‘Pokopia’, som er et Pokémon spil hvor det gælder om at bygge et samfund for Pokémons ved at fælde træer, bygge habitater til indbyggerne og til sidst tiltrække nye væsner til sit lille utopia ved, at skabe et lille Pokémon-paradis.

Der er også en masse nostalgisk Pokémon merchandise på vej. Først og fremmest er der officielt Pokémon Lego på vej:

Og skal det være ekstra nørdet, kan du også snart købe en lille jukebox formet som en Gameboy, der kan spille musik fra det originale Pokémon spil:

Hele jubilæet kulminerer til næste år ved udgivelse af Pokémon Winds og Pokémon Waves, der er startskuddet på den næste generation af Pokémon, hvor nye figurer bliver introduceret og det største Pokémon eventyr indtil nu ser sin start.

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

20 + two =

No Comments Yet.