Nyt online skrædderi gør det nemt at få repareret tøj

2 Min læsning

I en travl hverdag er det en kærkommen hjælp, at mange af dagligdagens gøremål kan klares med få klik på nettet, hvorefter vores rensetøj bliver hentet og måltidskassen bragt til døren. Med ny online service kan vi nu også få vores tøj afhentet, repareret og bragt hjem igen.

Den nye online skrædderservice hedder Nordic Tailors og udspringer af et ønske om at gøre hele reparationsprocessen af tøj enklere og lettere tilgængelig. Nordic Tailors har en intension om, at være med til at gøre op med brug-og-smid-væk-mentaliteten, der ellers er fremherskende i tøjindustrien.
Når vores tøj går i stykker, bliver det ofte glemt bagerst i skabet eller smidt til genbrug, for hvis vores egne kundskaber inden for isyning af knapper og stopning af huller ikke rækker, er det en besværlig omgang først at skulle lokalisere en skrædder, bringe og hente tøjet samt have tillid til, at skrædderen har de rette kompetencer til opgaven. Ligesom det kan være lidt nervepirrende, når man indleverer sin fineste silkekjole til rens.

Nordic Tailors hjemmeside har en overskuelig og enkel opbygning, der muliggør at bestille en skrædderopgave på ganske få minutter. Kunden opretter en såkaldt “renew”, uploader eventuelt inspirationsbiller, bestiller tidspunkt for afhentning, og inden for 48 timer er opgaven klar og bliver leveret igen. Er man i tvivl om opgaven, ønsker en tilretning eller lignende, kan man også besøge skrædderstuen fysisk, men husk at bestille tid, for virksomheden er primært online-funderet og har flydende åbningstider.
Skrædderservicen dækker hele landet.

 

Du finder Nordic Tailors her

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

11 + seventeen =

1 Comment