Nørd og sport i én smuk forening- dronesurfing
Jeg har kastet mig over wakeboarding og det er noget af det sjoveste jeg har prøvet længe. Man står på noget der minder om et snowboard og bliver trukket med 30 km/t af et kabel gennem vandet. Det er fantastisk. Og er man god (meget bedre end mig!), så kan man lave tricks og hop undervejs.
Men nu har jeg opdaget noget, der virker om muligt endnu federe. Drone surfing! Jeg kan ikke få armene ned og må simpelthen prøve det snart! I stedet for et kabel lader maan sig trække af en drone. Det drejer sig her om en Freefly Alta 8.
Jeg kan næsten ikke forestille mig, at et drone rent faktisk kan trække et menneske. Men den her kan åbenbart. Videoen er verificeret. Dronen koster til gengæld også over 17.000 dollars! Men hey,,, teknologi bliver hvert år bedre og billigere, så mon ikke vi snart får muligheden for at teste den her form for gadget surfing af? Jeg kan godt den dag!