Lyst til at være mere doven? 3 gadgets der gør hverdagen nemmere

4 Min læsning

Vi har fundet tre gadgets, der kan gøre din hverdag lidt nemmere og lidt bedre. Uanset hvor doven du er.

Det er svært at huske alting. Todo-listen vokser for hvert minut der går og nogle gange er det bare svært at huske, at få gjort rent eller luftet ud. Derfor har vi fundet tre gadgets der hjælper dig med at være lidt mere doven i hverdagen og samtidig få det lidt bedre.

Deebot X11 er robotstøvsugeren der kan det hele, og kræver et minimum af vedligehold

Deebot X11 er dog ikke bare en robotstøvsuger. Den kan selvfølgelig også vaske dit gulv med dens indbyggede gulvmoppe, og så er den smart nok til at kunne forcere vanskelige dørtrin takket være en lille indbygget “katapult” ved siden af dens hjul, som hjælper den med at slynge sig selv hen over hjemmets høje dørtrin. Du skal faktisk ikke tænke på, at babysitte den, for den kan selv finde rundt og undgå at sidde fast.

Som noget helt særligt så har Deebot X11 også en funktion, hvor den lader sig selv op når den kører. På samme måde som elbiler kan mikro-oplade når du træder på bremsen, så kan Deebot gøre nogenlunde det samme, når den triller rundt på gulvet. I praksis betyder det at hver gang maskinen har kørt i 3 minutter, gendanner den 6% af sit batteri. Det betyder ikke uendeligt batteritid, men det gør Deebot i stand til at komme rundt i selv de største hjem uden at skulle tilbage og lade op undervejs.

Deebot X11 er også en af de første robotstøvsugere til at gøre brug af et poseløst design, som gør det en del nemmere at vedligeholde robotten. For når støvsugeren kommer tilbage til sin docking station, tømmer den alt skidtet ind i en stor gennemsigtig cylinder (hvis du har haft en Dyson støvsuger, så kender du princippet). Denne cylinder kan du tage ud af docking stationen og tømme direkte ned i skraldespanden frem for, at skulle tage en støvsugerpose ud, skille sig af med den og huske at have nok støvsugerposer liggende i en skuffe, så støvsugeren kan gøre effektivt rent.

Deebot X11 er en fremragende støvsuger, gulvvasker og med elimineringen af støvsugerposen har den også fjernet et af de større irritationsmomenter ved støvsugeren generelt. Hvis du har et stort hus, eller vil have det bedste af det bedste, så er Deebot X11 et godt bud på en habil medhjælper til den dovne hverdag.

Deebot X11 er set til 9.999,- kr.

Få science-fiction følelsen hjem i stuen med robotten der åbner og lukker dine gardiner for dig.

En af de sejeste ting i science-fiction film er det intelligente hjem, hvor gardinerne automatisk bliver trukket fra når du står op om morgenen, eller automatisk lukker når du skal i seng. Og indtil nu har det været ret besværligt at genskabe den oplevelse derhjemme. Typisk har det betydet, at man skulle købe et helt nyt sæt gardinstænger, hvor en motor er indbygget og samtidig døje med at få dem hængt op. 

Men med Switchbot Curtain 3 kan du faktisk bruge dine eksisterende gardiner og stadigvæk gøre dem smarte. Det her lille gadget sætter du fast bag dine gardiner, og ved hjælp af dens app kan du sørge for, at dine gardiner trækker sig selv for når du går i seng og fra igen om morgenen, så du står op til solskin ind ad vinduerne.

Du kan selvfølgelig stadigvæk manuelt trække gardinerne til og for, så du ikke skal finde en  telefon frem hver gang du vil ændre på dine gardiner, og robotten kan tilpasses så den fungerer med et væld af forskellige typer gardinstænger og ophæng. 

Og vil du være ekstra doven, kan du få en solcelleoplader til Switchbot, så har den hele tiden et fuldt opladet batteri og er klar til brug. 

Switchbot Curtain 3 er set til 709,- kr., og solcellepanelet er set til 195,- kr.

En lille fugl på væggen sladrer om hvornår, at luften i dit hjem er for dårlig

Indeklima er vigtigt, vi bruger langt størstedelen af vores tid indendørs, men hvornår og hvor længe skal du åbne for vinduet og lufte ud? Den dansk designede Birdie hjælper dig til at få et bedre indeklima og minder dig om hvornår du skal lufte ud helt uden apps eller blinkende lys.

Birdie fungerer nemlig ligesom kanariefuglen i kulminerne, der falder om når der ikke er nok ilt i lokalet. Den lille fugl hænger du på væggen, og den indbyggede CO2-sensor monitorer luften i rummet, og når den bliver for dårlig, falder fuglen simpelthen af pinden og hænger med hovedet. Det er dit tegn til, at du skal åbne et vindue og skabe noget gennemtræk. Efter du lufter ud, rejser fuglen sig op igen og så kan du ellers lukke vinduet.

Birdie har et genopladeligt batteri der holder op til et halvt år, og du kan faktisk lade den op imens den hænger på væggen, så du skal ikke engang kæmpe med at løfte den ned for at lade den op.

Hvis du vil have et større fokus på dit indeklima, så er Birdie en fremragende måde at gøre det visuelt og forståeligt for alle.

Birdie er set til 1.449,-

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

nine + 8 =

No Comments Yet.