Kunstig intelligens i Dronningens nytårstale
Har dronningen mon læst Argumenter for Mennesker? Sådan spurgte mange af jer efter årets nytårstale, og jeg må indrømme, jeg tænkte det samme.
Sjældent har jeg ført mig så hørt uden at blive direkte krediteret. Jeg er klar over, at jeg ikke er den eneste, der siger ting om kunstig intelligens. Men blandt dronningens ord om kunstig intelligens var der faktisk ordrette sætninger fra bogen Argumenter for Mennesker. Og tanken om at bogen kunne have ligget på Daisys sengebord, gjorde mig da lidt glad. Men allermest glædede jeg mig over, at så mange af jer skrev til mig, at I også bemærkede det. Tak for jeres søde hilsner.
Hvor Dronningen (eller hendes taleskriver) har emnet fra optager mig dog mindre, end at kunstig intelligens rent faktisk var et tema i årets nu historiske tale.
Grunden til at jeg selv med bogen Argumenter for Mennesker har valgt at tilgå emnet, på en måde så alle kan læse med, er netop for at gøre kunstig intelligens og dets muligheder og konsekvenser tydelige for alle. For livet side om side med en teknologi, der i højere og højere grad ligner os, vedkommer os alle. Og det kalder på spørgsmålet. Hvad vil det sige at være menneske? Og hvad er argumenterne for mennesker? Se hvad Dronningen siger om AI herunder.
Vil du have min nye 2024 rapport ganske gratis? Så tilmeld dig lige her.
Del
Christiane Vejlø
Christiane er direktør for Elektronista Media og en af Danmarks førende eksperter i digital kultur, digitalt content og forholdet mellem mennesker og teknologi. Christiane holder foredrag og rådgiver om digitale trends i ind- og udland. Hun har en kandidatgrad i religionsvidenskab og medievidenskab og så sidder Christiane i dataetisk råd. Følg @christianevejlo på Twitter og på Instagram.