Kulturminister udpeger digital analytiker Christiane Vejlø til DR’s nye bestyrelse

2 Min læsning

DR’s nye bestyrelse er nu på plads. Digital analytiker og direktør i Elektronista Media Christiane Vejlø er udpeget af Kulturministeren. 

I en pressemeddelelse fra Kulturministeriet udtaler Kulturminister Jakob Engel-Schmidt:


“DR er et stærkt public service-medie, som er i stand til at samle befolkningen om vigtige samfundsdagsordener. For at DR fortsat kan tage konkurrencen op med de internationale techgiganter, kræver det en kompetent og fremsynet ledelse. Jeg er glad for, at vi har fået en stærk bestyrelse for DR på plads. Med Lars Gert Lose i spidsen får DR en formand, der har stor erfaring med topledelse og strategisk udvikling. DR’s nye bestyrelse har samlet set en stærk sammensætning af kompetencer inden for blandt andet ledelse, publicisme og digital udvikling. Bestyrelsen er godt rustet til at løse en af sine første vigtige opgaver: At finde en ny generaldirektør og sammen med vedkommende sætte den strategiske retning for fremtidens DR.”

Bestyrelsen er DR’s øverste ledelse og har det overordnede programansvar for DR. Bestyrelsen består af 11 medlemmer. 3 medlemmer udpeges af kulturministeren, 6 af kulturministeren og Folketingets seks største partier i fællesskab, og 2 medlemmer udpeges af de fastansatte medarbejdere i DR.

DR's bestyrelse ser fra 1. januar 2025 sådan her ud

 

  • Lars Gert Lose, chef for global public affairs, Copenhagen Infrastructure Partners, tidligere departementschef (formand, udpeget af kulturministeren)                                         
  • Kim Hundevadt, fhv. forlagschef, journalist og forfatter (udpeget af kulturministeren)             
  • Christiane Vejlø, administrerende direktør Elektronista Media (udpeget af kulturministeren)
  • Christine Antorini, sygeplejerskestuderende, tidligere minister (genbeskikkelse, indstillet af Socialdemokratiet, udpeget til næstformand)
  • Helge Sander, journalist, tidligere minister (genbeskikkelse, indstillet af Venstre)                    
  • Anders Dam, tidligere ordførerende direktør, Jyske Bank (indstillet af Danmarksdemokraterne) 
  • Anna Overlund, sekretariatsleder, Teknologisk Institut (indstillet af Socialistisk Folkeparti)
  • Ronni Hansen, vice-president i Storytel (indstillet af Liberal Alliance)                
  • Sarah Skade, professionelt bestyrelsesmedlem (indstillet af Moderaterne)                                
  • Anders Eriksen Stegger, redaktionsleder (udpeget af DR’s medarbejdere)
  • Jens Ringberg Sørensen, journalist, politisk analytiker (genbeskikkelse, udpeget af DR’s medarbejdere).  

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

4 × 1 =

No Comments Yet.