Koppen ved hvad du drikker- og hvor meget

Af @christianevejlo
En intelligent kop som måler hvad du drikker? Selftracking handler ikke kun om armbånd og urer. Nu vil andre hverdagsting også holde øje med hvad du laver.
Selftracking bølgen er over os og den handler rigtig meget om at måle hvad vi gør. Men her er en kop som ligefrem måler hvad vi drikker. Vessyl kan kende forskel på f.eks. øl, vand, kaffe og smoothie og den holder øje med sukker, alkohol, kalorier, protein, vitaminer, salte og koffein. Og den syncer resultaterne med smartphonen. Hvor meget du drikker, hvor du drikker og hvad du drikker. Jeg aner ikke hvad teknologien bag koppen er, men jeg synes det er vanvittigt interessant. Og så er designet super lækkert! Jeg vil holde øje med den!
Man kan have koppen med sig som en almindelig termokop og så lader man den kabelfrit på en lille plade. The Vessyl koster 99$ i preorder, og jeg håber Elektronista kan få fat i et eksemplar til test!