Kan du heller ikke finde rundt i det? Her får du forskellen på misinformation, disinformation, fake news og propaganda

Misinformation

Misinformation er falsk eller unøjagtig information, der spredes uden ondsindet hensigt. Det kan være noget, vi selv uforvarende deler, fordi vi tror, det er sandt. Det er ikke beregnet til at skade eller vildlede, men det kan alligevel have negative konsekvenser.

Eksempel: Du deler et opslag på sociale medier om at sellerijuice kan kurere eksem, fordi du tror, det kan hjælpe dine venner, men det viser sig at være forkert.

Disinformation

Disinformation er derimod falsk information, der spredes med det bevidste formål at vildlede. Det er en strategisk handling, ofte brugt til at skabe forvirring eller skade en bestemt gruppe eller person.

Eksempel: En kampagne udsender bevidst falske nyheder om en politisk modstander for at påvirke vælgerne og skabe mistillid. Deep fakes kan også snige sig ind her. 

Fake News

Fake news refererer til fabrikerede nyhedshistorier, der ser ud som legitime nyheder, men som indeholder falsk eller stærkt forvansket information. Disse historier er ofte skabt for at tiltrække opmærksomhed, generere klik og dermed reklameindtægter eller for at påvirke offentlighedens mening.

Eksempel: Fx. russiske troldefabrikker producerer tusindevis af fake news artikler. Enten for at påvirke et valg, læsernes beslutninger eller blot skabe forvirring og manglende tillid i befolkningen.

Propaganda

Propaganda er systematisk og ofte partisk information designet til at fremme en bestemt politisk, ideologisk eller kommerciel dagsorden. Propaganda bruger ofte følelsesmæssige appeller og gentagelse for at påvirke publikums holdninger og adfærd.

Eksempel: Under krigstid kan en regering udsende social media posts og anden information, der opfordrer borgerne til at støtte krigsindsatsen gennem patriotiske budskaber og frygt for fjenden.

Sådan navigerer du 

Det er vigtigt vi forstår forskellene, så vi kan være kritiske medieforbrugere,  og tænke ekstra over den information, vi modtager og deler.

1. Tjek kilderne: Sørg for, at informationen kommer fra en pålidelig og anerkendt kilde. Selvom de traditionelle medier kan tage fejl og ikke kan sige sig fri for engang imellem at have brodne kar, så har de i højere grad end en tilfældig blogger eller facebookbruger presseetik og kildekritik med i deres indholdsproduktion.
2. Vær skeptisk over for sensationelle overskrifter: Hvis noget virker for utroligt til at være sandt, er det ofte ikke sandt. Tænk over at overskrifter ofte er click bait som med vilje prøver at få dig til at tro artiklen handler om noget vildere end den egentlig gør.
3. Vær opmærksom på dine egne fordomme: Vi er alle tilbøjelige til at tro på information, der bekræfter vores egne holdninger, så vær ekstra opmærksom på information, der passer perfekt til dine forventninger. Fænomenet kaldes confirmationbias.