Julegaveguide til alle nørderne i dit liv

4 Min læsning

Uanset om du har en bognørd, kaffenørd eller gadget elskende nørd i dit liv, så er der noget at komme efter i vores julegaveguide.

Til kaffenørden der hader kold kaffe

Der er intet som en god kop kaffe, eller te, til at stå imod frostgraderne udenfor. Men der er heller ikke noget værre end en halvlunken kop kaffe, og følelsen af at det man drikker kunne smage så meget bedre, hvis bare det var lidt varmere. Hvis du kender nogen, som ofte går glip af den varme kaffe, så kan Embers udbud af “intelligente” kopper være den bedste julegave, du kommer til at give i lang tid.

Embers kopper og termokander kommer nemlig med et indbygget varmeelement, der kan holde din kaffe/te på præcis den temperatur, du vil have. Deres Travel Mug kan endda tages med ud i haven, eller parken, når vintervejret skal nydes og du ikke vil frygte at gå glip af den varme kaffe.

Det hele styres via en app, hvor du kan justere temperaturen til præcis den, du foretrækker. Så hvis du vil have varm, men ikke for varm, kaffe er 52 grader perfekt. Men er du i stedet til en mundfuld rigtig varm kaffe, du kan mærke varme dig godt oppe indefra, så kan du også få det.

Ember Travel Mug fås til 1.599,-. De resterende Ember kopper fås i forskellige størrelser og starter fra 699,- kr.

Til den bogglade gadgetnørd

Og når du så har din varme drik i hånden, og skal til at slappe af, så kan du gøre det med en god bog, og som en rigtig nørd skal det selvfølgelig gøres på en ebogslæser.

Har du en læseglad nørd, der mangler en gave, så er Kobos nye serie af ebogslæsere med farveskærm det helt oplagte valg. For indtil nu har e-ink teknologien i ebogslæsere kun givet mulighed for at efterligne den klassiske bog ved hjælp af en sort/hvid skærm.

Men det er slut nu, da Kobo Color serien byder på helt nye e-ink skærme fyldt med farver, der ikke kun gør at forsiden på ens digitale bog nu er langt mere attraktiv, men også åbner op for du kan læse grafiske noveller eller tage noter undervejs i din læsning med forskellige farver.

Du kan selvfølgelig købe dine bøger digitalt via den indbyggede Kobo Store, eller bruge ebøger købt fra eksempelvis Saxo.com, som du manuelt kan lægge den over på din Kobo. Men som noget helt særligt har Kobo også integration med servicen Libby.

Libby er en gratis tjeneste, som giver dig mulighed for at bruge dit bibliotekskort til, at låne ebøger ganske gratis. Desværre er det kun engelsksprogede bøger du kan låne, men læser du meget er det en nem måde at sikre sig en lind strøm af bøger til ens Kobo.

Kobo Color fås i flere varianter til varierende priser. Libra Color-udgaven med knapper koster 1.799,- kr, mens Clara Color-udgaven uden knapper koster 1-499,- kr og er samtidig også mindre, og nemmere at have med i lommen.

Til nørden der går rigtig meget op i at spare på varmeregningen

Wireless Smart Thermostat X - Starter Kit

Har du en miljøbevidst nørd i dit liv, der samtidig kan lide at styre sine gadgets via apps, så er Tados nye linje af radiatortermostater og styringsenheder til varmen lige sagen. Tado giver dig fuld kontrol over varmen i dit hjem. Uanset om du har en radiator, varmepumpe eller gulvvarme installeret.

En af fordelene ved Tados system er ikke bare fuld kontrol over varmen via en app. Men også den intelligens, som er proppet ned i Tados produkter. Foreksempel kan radiatortermostaterne automatisk mærke et pludseligt temperaturfald, som konsekvens af et åbent vindue. Termostaterne slukker øjeblikkeligt for varmen, når den kølige luft mærkes, og venter så til, at du har lukket for vinduet med at varme igen, så du ikke ender med at have en glohed radiator bare fordi, at du ville lufte ud (husk at lufte ud tre gange om dagen, det er godt for dit indeklima).

Tado kan også automatisk slukke for varmen, afhængigt om du er hjemme eller på juleferie. Du kan selvfølgelig også sætte rutiner op, så der automatisk skrues ned for varmen, når du nærmer dig sengetid og op igen når du skal stå op.

Skal du imponere den energibevidste nørd i dit hjem, så er Tados forskellige produkter et godt bud på en gave at kaste under juletræet.

Tados forskellige sæt starter fra 999,-kr for en startpakke afhængig af om du bruger radiatorer, og omkring 1.700,-kr hvis du har en varmepumpe.

Til den analoge, og nostalgiske, nørd der vil have en pause fra teknologien

Og skal det være helt analog uden strøm, så er der intet som et godt puslespil. The Magic Puzzle Company laver nogle af de bedste af slagsen. Her finder du brikker af tykt pap i høj kvalitet, og med motiver der er sjove at kigge på, også efter du har stirret på dem i flere timer fordi du ikke kan finde noget sted at lægge den brik du sidder med.

Hvert puslespil har også en lille hemmelighed. For når du har samlet dit puslespil må du åbne den medfølgende konvolut, hvori der gemmer sig en overraskelse og nye puslespilsbrikker, der forvandler dit færdige puslespil til et helt nyt puslespil.

Du kan finde et bredt udvalg af puslespil fra The Magic Puzzle Company på deres hjemmeside. Eller hos danske importører, hvor prisen til gengæld er højere.

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

four × five =

No Comments Yet.