Invitation: Åben debat med Statsministeren om fremtidens digitale Danmark

2 Min læsning

Du er hermed inviteret til debatmøde med Statsminister Lars Løkke Rasmussen, Danske Banks direktør Thomas Borgen og Elektronista Media’s Christiane Vejlø. 

Jeg har sagt ja til at stille op på dagen sammen med to andre repræsentanter for Disruptionrådet – nemlig Lars Løkke Rasmussen og Thomas Borgen. Det har jeg, fordi jeg altid har ment, at debatten skal være åben, og returvejen skal være tydelig, og fordi danskernes viden og holdninger skal med hele vejen, når der lægges planer for Danmarks fremtid. Mine kæpheste er bl.a. brugerfokus, datasikkerhed, innovation, STEM, iværksætteri og kompleksitetsreduktion i offentlige løsninger. Det kan du læse mere om her.  

Jeg håber sådan, du også har lyst til at deltage i debatten om den teknologiske udvikling, om alt det vi skal udnytte for at gøre Danmark et endnu bedre land at leve i, samarbejde med, uddanne sig i, få familie i, drive virksomhed i, arbejde i, få idéer i og være sikker i. Og om det, som vi skal være kritiske over for og opmærksomme på undervejs.

Meld dig til debatmødet om Danmarks digitale fremtid– Ringsted Kongrescenter torsdag den 18. januar 2018.

Der er sørget for børnepasning, så også forældre med små børn kan være med, og er du ikke lige i Ringsted-området tager turen mindre end en time fra Københavns hovedbanegård.

Hvis du alligevel ikke kan komme, så skriv til mig på twitter @christianevejlo hvis du har et spørgsmål, vigtig information eller noget, du gerne vil have, vi tager fat på. Så skal jeg gøre, hvad jeg kan for at få det med.

Se HVOR meget Thomas Borgen og jeg gerne vil have, du kommer i videoerne herunder :-D Vi ses!

Christiane

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

1 × 1 =

No Comments Yet.