Hvorfor går alle amok over spillet ‘Among Us’?

4 Min læsning

Indtil for kort tid siden var computerspillet ‘Among Us’ fuldkommen ukendt. Nu sidder alle og spiller det, ja selv indflydelsesrige politikere. Vi forklarer dig hvad spillet går ud op, og hvorfor det lige pludselig er så stort.

På rekordtid er det ukendte computerspil ‘Among Us’ gået fra at være et super niche spil til, at være stedet hvor amerikanske politikere mødes og alle er forelsket i spillet der pludselig tager verden med storm.

Hvad i alverden er ‘Among Us’ egentlig?

‘Among Us’ er et computerspil til computere, telefoner og tablet, og det er faktisk ret simpelt: Du er blandt 10 astronauter ombord på et rumskib, hver af dem er et levende menneske på den anden side af skærmen. Det kan enten være en gruppe venner du spiller med, eller totalt fremmede på internettet.

Spillet er derfra inddelt i runder. Under hver runde får alle 10 astronauter små opgaver at udføre på rumskibet, fiks en motor, hjælp til i køkkenet osv.. Ingen af jer ved hvad den andre har fået af opgave, så når en ny runde starter skal alle igang med deres små gøremål for, at holde rumskibet kørende. Alt sammen lige til og ganske nemt, men iblandt jer er en forræder, som vil slå alle andre ihjel.

Forræderens opgave er, at dræbe alle de andre ombord på skibet og ikke blive opdaget. Og selvom det lyder simpelt, så gælder det om at snyde alle omkring sig for at vinde. For efter hvert mord som forræderen laver, bliver alle de resterende astronauter indkaldt til et fælles møde.

På fællesmødet kan alle astronauterne fortælle hvad de har gjort af opgaver, hvem de var sammen med, hvad de har set og ikke mindst hvem de tror er forræderen. Beskyldninger flyver rundt mellem de forskellige astronauter, og alle sørger for at de har et alibi der sikrer at de ikke bliver udpeget som forræderen.

For efter hvert afsluttet fællesmøde, skal der laves en afstemning om hvem folk tror er forræderen. Den der får flest stemmer bliver smidt ud af rumskibet, og hvis det ikke er forræderen så fortsætter spillet. Denne gang med én mindre ombord på rumskibet.

Sådan fortsætter det indtil enten at forræderen findes, eller at forræderen får dræbt nok ombord på rumskibet til at kunne kalde sig for vinderen.

‘Among Us’ er et super nemt spil at lære, og fordi det hele også visuelt er nemt at overskue, kan alle være med på kort tid. For i spillet handler det ikek om hurtige reflekser. I stedet handler det om ens evner til at lyve, manipulere andre og skabe lynch-stemningen blandt de resterende astronauter. Uanset om du er forræderen eller ej.

Fordi der er en iblandt dine medspillere, som du ved at du ikke kan stole på, så er alle under mistanke fra første øjeblik. Det er ligesom at være plantet midt i en sindsoprivende mordgåde. Du ved at skurken er der et sted, du skal bare finde ud af hvem det er og overbevise alle andre på rumskibet om at de kan stole på dig.

Blev et kæmpe hit efter at folkene bag spillet faktisk havde givet op

Selvom at ‘Among Us’ i dag er et gigantisk verdensomspændende hit, så var det til at starte med det helt modsatte.

Faktisk så blev ‘Among Us’ lanceret på spiltjenesten “Steam” helt tilbage i 2018. Spillet fik et lille publikum, men blev overhovedet ikke nogen stor succes. Folkene bag tjente penge nok til, at de kunne starte på at lave et nyt spil men udover det, så gik ‘Among Us’ ret hurtigt i glemmebogen.

Vel og mærke indtil for et par måneder siden. For på grund af pandemien leder alle efter det næste store spil, som kan underholde dem og fjerne tankerne fra covid-19 og håndsprit. I jagten på ny underholdning fandt en række YouTubere og gamere på streamingtjenesten Twitch (en slags YouTube dedikeret til gaming) frem til ‘Among Us’ og pludselig begyndte spille at stige voldsomt i popularitet.

Faktisk gik ‘Among Us’ fra at have tæt på 0 spillere, til at have 60 millioner aktive spillere på næsten ingen tid. I dag har spillet solgt mere end 100 millioner eksemplarer:

På rekordtid gik ‘Among Us’ fra tæt på 0-spillere til mere end 60 millioner

Succesen har været overvældende for skaberne af spillet, der var igang med ‘Among Us 2’ men har valgt at droppe det, da de nu ligger alle ressourcer i at holde det første spil kørende med nye idéer.

Fra totalt ukendt til kulturelt omdrejningspunkt

‘Among Us’ har nemlig ikke bare fået succes i gamer-kredsene. Spillet er blevet en decideret landeplage, og alle er begyndt at beskylde hinanden for at være en forræder. ‘Among Us’ har ligget solidt plantet i toppen af salgslisterne, og dominerer lige nu den kulturelle zeitgeist.

Spillet har med dets simple koncept, og meget overskuelige grafik, formået i sandhed at blive mainstream. Faktisk så mainstream at den amerikanske politiker Alexandria Ocasio-Cortez, spillede det på streaming-tjenesten Twitch hvor mere end 400.000 fulgte hende og en håndfuld politikere, og influencers, spillede ‘Among Us’ sammen.

Spillets succes ser ikke ud til at stoppe foreløbig, og hvis du selv vil være en del af hypen kan du selv prøve ‘Among Us’ ved at hente det gratis på App Store og Google Play. Mens PC-udgaven koster 29,- kr.

Spillet gør sig bedst med venner, så husk at arranger en gaming-date med din næremste omgangskreds.

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

15 − seven =

2 Comments
  • Sten
    oktober 28, 2020

    Trendsetter Sodapoppin slår til igen

  • Jeremy
    oktober 29, 2020

    Lol “hjælpe til i et køkken”