Hvad i alverden foregår der hos OpenAI?

2 Min læsning

Der er soap opera for alle pengene hos AI virksomheden OpenAI. Det er svært at følge med i, hvad der egentlig foregår. Men udgangspunktet for dramaet er at bestyrelsen i OpenAI i fredags pludselig fyrede direktøren og den efterhånden meget kendte frontperson Sam Altman. Begrundelsen: at han ikke havde været gennemsigtig nok. Hvad det betyder, var bestyrelsen så ikke særlig gennemsigtige med. Men her får du et hurtigt overblik over begivenhederne indtil nu. 

Bestyrelsen fyrer Altman.

Mira Murati, virksomhedens CTO skulle midlertidigt overtage rollen som CEO.

Co-founder og OpenAI chief scientist Ilya Sutskever virker til at have samarbejdet med bestyrelsen.

Greg Brockman, endnu en co-founder siger op. 

Microsoft som er hovedinvestor i OpenAI tilbyder Sam Altman og hans folk plads hos dem. 

700+ ud af ca. 770 ansatte hos OpenAI truer med at sige op hvis ikke bestyrelsen går af. Blandt disse finder man overraskende nok Mira Murati og Ilya Sutskever. 

The Verge kommer med nyheden om, at Sam Altman stadig forsøger at genindtræde som administrerende direktør for OpenAI.

Microsofts administrerende direktør, Satya Nadella, siger, at han er åben for muligheden for, at Altman vender tilbage til OpenAI. Microsoft er OpenAIs største investor.

Det viser sig at OpenAIs bestyrelse angiveligt har henvendt sig til rivalen Anthropic med et forslag om at fusionere begge virksomheder.

Rygtet siger at investorer i OpenAI overvejer at sagsøge bestyrelsen.

Rivaler repræsenteret af blandt andet Elon Musk og Salesforce CEO Marc Benioff forsøger at stjæle OpenAI ansatte med arme og ben.

Ledende skikkelser i Silicon Valley som Vinod Khosla og Balaji Srinivasan har anklaget OpenAIs bestyrelse for at være påvirket af effektiv altruisme, en filosofisk retning der angiveligt ønsker at bremse AI-udviklingen.

 

Seneste breaking Sam Altman vil vende tilbage som administrerende direktør for OpenAI. Tidligere præsident Greg Brockman, der trådte tilbage i protest mod Altman’s fyring, vil også vende tilbage.

Og hvad så nu? OpenAI er uden sammenligning de største og mest synlige på generativ AI. Hvad betyder situationen for deres investorer? For deres kunder? For den fortsatte udvikling af deres produkt?

Foto: Elektronista Media/Midjourney

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

fourteen + 7 =

No Comments Yet.