Hotelværelset som husker, hvad du kan lide
Hotelkæden Hilton skal gøre noget ekstra for at imødekomme konkurrencen fra AirBnb. De tester nu med en ny “smart room”-teknologi, som gør det muligt for gæsten at opleve lys, varme, puder, indretning og Netflixindstillinger, som sidste gang de boede på et Hilton-hotel. Ideelt set skulle det betyde, at hoteloplevelsen bliver mere personlig og mindre fremmed. Om det kan konkurrere med AirBnbs hyggelige, private oplevelse vil tiden vise. Hilton planlægger at inddrage en række hoteller i smart room-konceptet fra 2018.