Et helt elværk, man kan tage med i hånden

2 Min læsning

Den nye River er meget mere end en superstærk Power Bank. Batteriet har f.eks. kræfter nok til at starte en bilmotor eller holde et køleskab gående i 10 timer ved strømsvigt.

Udendørssæsonen er heldigvis indledt, men med de evige udfordringer i et moderne liv med masser af elektroniske gadgets omkring en.

Et af de evige problemer, når man bevæger sig udendørs – og nogle hundrede meter fra en stikkontakt – er så, hvor henter jeg strøm til mobilen, til laptoppen, til dronen, til lampen i teltet eller til Bluetooth-højttaleren, som skulle holde musikken kørende ved strand-partyet, på skovturen eller til camping?

Svaret kan siges kort – River.

River er et lille elværk, som man snildt kan have med i hånden eller bære på skulderen. Meget kraftigere end de fleste ville forvente af sådan en lille boks. Batteriet i River er nemlig på imponerende 116.000 mAh. Til sammenligning har de største smartphones 4.000 mAh og laptops godt det dobbelte.

Derfor kan River f.eks. lade en smartphone op 30 gange, holde en lampe tændt i 100 timer, hælde strøm på en stor laptop 8-9 gange,  give en drone ny energi 5 til 8 gange, holde et køleskab kørende i 10 timer, levere strøm til en projektor i 10 timer eller lade et GoPro-kamera op mindst 80 gange.

Bare for at nævne nogle få ting – og River klarer at lade 11 enheder op på samme tid. Mobiltelefonerne til et helt fodboldhold!

Men River kan meget mere. Elværket kan sagtens starte en død motor i en bil. Den har to 220 volt udtag på 300 watt, et 12 volt stik, to USB Type C-porte og fire udgange til hurtigopladning.

River selv kan lades op fra en stikkontakt – det tager seks timer. Eller man kan bruge en bil med 12 volt (ni timer) eller et solpanel (10 til 15 timer, afhængig af vejret). Er River fyldt, holder den på strømmen i mindst et år.

River sidder gemt i en firkantet boks med bærehåndtag. Indpakningen er både vandtæt og kan tåle bump og fald. River tager derfor gerne med ud i naturen.

Det lille elværk kan i øjeblikket forudbestilles til priser fra 499 USD. Det er godt 3.400  kroner og 30 pct. under den senere gadepris. Med i prisen følger 12 volt kabel til bilen, USB-kabel, DC-kabel og forskellige stik, så River kan forbindes til stort set alle elektriske enheder….

 

 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

18 − 6 =

No Comments Yet.