Guide: Hvad er egentlig alternativet til tech giganterne?

3 Min læsning

Har du også fået nok af “Big tech”? Elektronista guider dig til alternativer med fokus på privatliv og på at støtte “small tech”.

Alternativ til Gmail og andre Google produkter

Hvis du er træt af tanken om, at Google snager i alle dine dokumenter, mails og ved alt om dig. Så findes der et privatliv fokuseret alternativ, som kan erstatte langt størstedelen af alt hvad Googles suite af værktøjer tilbyder i dag.

Alternativet hedder “Proton“, og er en non-profit organisation i Scweiz, der gennem de sidste 11 år har arbejdet for, at bygge et komplet alternativ til Google hvor privatlivet er topprioritet.

Alt hvad du gør via Proton, uanset om det er at skrive en mail eller gemme en fil i deres Drive-værktøj er krypteret via en mekanisme der gør, at hverken Proton eller nogen udefrakommende (politiet, regeringer eller andre) kan få adgang til nøglerne som dekrypterer dine ting. Det er 100% privat og kun din information. 

Proton tilbyder alternativer til de mest gængse Google-produkter. Der er en mailklient, en kalender, et onlinedrev du kan gemme filer i, en VPN og en password-husker, så du kan bruge forskellige kodeord til alle dine tjenester og beskytte dig selv med phishing.

Protons mailklient scanner også automatisk dine mails for indlagte “tracking pixels”, der har til formål at fortælle afsenderen af mailen (for eksempel en marketings-mail) hvornår du åbner din mail, hvor ofte du gør det og hvad du klikker på.

Hvis du vil igang med Proton kan du gratis lave en konto hos dem, hvor du får adgang til alle deres tjenester, og kan betale dig for adgang til flere funktioner og plads i deres sky.

Hvis du er træt af manipulerede søgeresultater

Hvis du er træt af, at dine søgeresultater er fyldt med AI-svar eller de første otte resultater er ubrugelige hjemmesider, der er bedre til at manipulere Google end de sider med rigtigt indhold, så skulle du tage at kigge på Kagi som et alternativ.

Kagi er en “neutral” søgemaskine, hvor der ikke er reklamer eller promoveret indhold i dine søgeresultater. Ligeledes er den fokuseret på at dine søgninger og data er private, og hverken skal sælges eller bruges til at manipulere hvad du klikker på.

Kagi giver dig også fuld kontrol over hvordan dine søgeresultater skal se ud. Hvis du foretrækker bestemte kilder frem for andre, så kan du bede Kagi om at vægte dem højere. Du kan også bede den prioritere bestemte sprog, eller type af indhold som du vil foretrække (medier frem for blogs, Reddit frem for Bluesky osv.). 

At lave en søgemotor der har fokus på privatlivet er dog ikke gratis. 

Kagi tilbyder en test-udgave, hvor du får 100 gratis søgninger. Derfra skal du betale Kagi et fast månedligt beløb, der kan være alt fra 35kr for 300 søgninger pr. måned og helt op til 70kr om måneden for ubegrænset adgang.

En alternativ browser, der beskytter dit privatliv

Er du også træt af tanken om, at Google indsamler data om alt hvad du laver i din browser? Så skal du kigge på alternativet “Brave“. 

Brave er en privatlivs fokuseret browser, der også blokerer reklamer, og er bygget op med den samme teknologi som Chrome er bygget på – nemlig open source teknologien Chromium. Det betyder at Brave er lige så hurtig som Chrome, og fungerer på hele internettet uden problemer.

Brave er gratis at bruge, og hvis du søger et alternativ, har DuckDuckGo også en privatlivs fokuseret browser.

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

two × 2 =

No Comments Yet.