GRAND THEFT AUTO V – BAGOM ÅRETS STØRSTE SPIL

4 Min læsning

Grand Theft Auto serien får nu dens femte udgivelse, men den hæderkronede spilserie er mere end bare et spil. Det er vores kulturelle spejlbillede.

gta-5

Når et nyt Grand Theft Auto kommer ud, så står verden mere eller mindre stille. Mængden af sygedage stiger pludseligt, og spillet om biltyverier, gangstere og narko er på alles læber. Og sådan er det hver gang et nyt spil i serien udkommer, sidste gang var i 2008, hvor Grand Theft Auto IV høstede et hav af roser fra kritikerne og er i dag solgt i mere end 25 millioner eksemplarer. I år kommer det femte spil i serien, og det er ikke kun det største spil i serien, men også det dyreste spil nogensinde produceret med et budget på lidt over halvanden milliard danske kroner.

Det er fem år siden at et Grand Theft Auto spil sidst udkom. Forventningerne til et Grand Theft Auto spil er altid astronomiske, men skotske Rockstar Games har ikke gjort det nemmere for dem selv gennem de forgangne fem år. Deres søstre-studier (Rockstar San Diego, Rockstar Australien og Rockstar Toronto) har udgivet kritikerroste spil som Max Payne 3, og det fantastiske western drama – Red Dead Redemption.

864-1280

Indflydelse fra de to spil, og søster-studierne er til at tage og føle på i Grand Theft Auto V. Spillet har håndplukket de bedste elementer og lærte lektier fra de to spil, og kombineret med de visionære tanker bag Rockstars grundlæggere:

De famøse Houser brødre (Dan og Sam Houser), der i industrien er kendt for sjældent at give interviews og være hårdnakkede perfektionister med en forkærlighed for amerikansk krimidrama. Det hele manifesterer sig i spillet i en større eller mindre grad, og det føles som en velkoordineret og gennemtænkt plan, og ikke bare en tilfældig gryderet af forskellige ideer og visioner.

Ikke bare rockstjerner af navn

Grand Theft Auto spil er som regel dækket af et tykt lag mystik indtil dets lanceringen. Det er lidt ligesom en Apple pressekonference dengang de kunne finde ud af at holde på hemmeligheder. Alting holdes hemmeligt så længe som overhovedet muligt, selv pressen får sjældent adgang til mere end få minutter af spillet indtil dage før det bliver udgivet i butikkerne.

Sam og Dan Houser, forfatterne og de kreative hjerner bag GTA-serien. Billedet er fra sidste gang de viste sig i offentligheden tilbage fra 2008.
Sam og Dan Houser, forfatterne og de kreative hjerner bag GTA-serien. Billedet er fra sidste gang de viste sig for pressen i 2010.

Rockstar Games opfører sig sjovt nok som rockstjerner, og det giver dem, og deres spil, en helt unik værdi. For når de endelig viser lidt af spillet, værende billeder eller en trailer, så bruger deres fans måneder på at sidde og analysere dem i håbet om at finde detaljer om spillet som ikke er blevet snakket om endnu.

Kulturen omkring GTA spillene er noget helt særligt, og attituden hos Houser-brødrene og deres spil er i en høj grad med til, at puste til ilden om myten.

Tre uheldige helte

v_mft_1920x1080

Historien i GTA V roterer omkring tre hovedpersoner, modsat seriens tidligere fokus på en enkelt person. Der er Michael, den pensionerede forbryder der undslap mafiaen med livet i behold, og desperat prøver at jonglere en midtvejskrise og en dysfunktionel familie. Så er der Trevor, Michaels makker fra dengang han var en forbryder og til sidst knægten Franklin, der vil være mere end bare en simpel forbryder der stjæler biler. Ingen af de her mennesker er helte, de er alle skæve eksistenser på deres egen måde. Men til sidst mødes de, og er samlet under et fælles mål: En serie bankrøverier der for nogen skal sikre dem økonomisk og for andre være deres flugt fra hverdagen.

actual_1364388007

Fortællingerne i Grand Theft Auto V tangerer sig mere imod Breaking Bad end et normalt spil. Persongalleriet er sprudlende og farverigt, men de underliggende motivationer og handlinger er grusomme. Det er en voldsom kontrast, som også er afspejlet i det smukke og sol druknede Los Santos som spillet foregår i, og den vold der foregår så snart mørket falder på og de kriminelle dukker op.

En struktur med tre hovedpersoner giver også dig som spiller mulighed for, at se en begivenhed fra tre forskellige vinkler. Et bankrøveri behøver ikke kun foregå fra Michaels perspektiv inde i banken.

855-1280

Med et tryk på en knap skifter du elegant til Trevor eller Franklin og ikke bare får du deres perspektiv på begivenhederne, du får også en helt anden spiloplevelse. For hver af de tre personer har nemlig særlige præferencer når det kommer til at være kriminel. Michael er til kontrolleret kaos, Franklin er ekspert i biler og Trevor har hang til ukontrolleret kaos i en absurd grad.

De spiller alle tre på hinanden, og tilsammen danner de en trio af højeksplosiv underholdning, og en masse unikke oplevelser der spænder fra at sejle i en ubåd til at kaste sig ud fra et fly for derefter at lande på et højhus og røve indholdet af et kontor.

California Dreamin’

Grand Theft Auto V er mere end “bare” et spil. Javist, det er det bedste spil i serien, eminent fortalt og fyldt med spændende action. Men det er så meget mere end det – Det er på mange punkter kulminationen af spil som en del af vores kultur. Spillets satiriske afspejling af amerikanske tilstande og de socialpolitiske undertoner giver et fundament til at fortælle en gribende historie om tre personer, som du ender med at føle for igennem deres jagt på et bedre liv.

Grand Theft Auto V er i butikkerne nu, og fås til Xbox 360 og Playstation 3.

v_trevorfranklinmichael_1920x1080

 

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

four × 2 =

1 Comment
  • Casino
    oktober 3, 2013

    Ville lige nu ønske jeg havde tiden til at spille Granf Theft Auto V.. :) Ikke nemt med småfolk i hjemmet.
    Det er et af de fedeste spil nogensinde, blev virkelig hooked, da Grand Theft Auto san andreas kom og husker tydeligt alle de timer med vennerne hvor vi sad i gamer rummet og spillede. Fed Artikel.