Gamingtrend: Gamer PC’en er blevet lille bitte og megapopulær
Det er slut med større, bedre og vildere. De mest populære gaming PC’ere er nu dem, du kan putte i rygsækken og tage med dig overalt. Vi kigger på to af de bedste bud indenfor denne nye kategori af gaming udstyr.
Gaming PC’en har altid været synonym med den store, tunge, desktop der mere ligner et mindre rumskib med lys i alskens farver og udstyr for mange tusinde kroner. Det hele gerne koblet op til en stor skærm, et godt tastatur og en mus. Alt sammen på et skrivebord.
Selvom den slags gaming maskiner stadigvæk lever i bedste velgående, så er en ny form for gaming PC ved at blive ganske populær. Nemlig den håndholdte PC – en gaming fokuseret computer, der er mindre end en bærbar, designet til at blive transporteret rundt lige fra sofaen til toget.
Maskinerne ligner til forveksling den populære Nintendo Switch, men i stedet for at spille Nintendo-spil. Så kan disse håndholdte PC’er i stedet afvikle spil fra de populære online spilplatforme som Steam, Epic Games og alle mulige andre steder, præcis som enhver anden normal computer. Forskellen er bare, at disse kan tages med overalt og er udelukkende designet til at spille spil, modsat en bærbar computer der kan udføre alle mulige opgaver.
Vi kigger på to af de mest interessante bud indenfor denne nye, spændende, kategori nedenfor.
Lenovos Legion Go er den håndholdte PC til dig, der vil nørde med tingene for at få den bedste ydeevne
Legion Go er en del af Lenovos overordnede gaming brand, der indtil nu været fokuseret på nogle meget hardcore gaming bærbare, med alt hvad det indebærer af lysende taster, og benhårdt fokus på at bringe dig den bedste gamingoplevelse, uanset hvad end det måtte have af konsekvenser for vægten og batterilevetiden på den bærbare computer.
Samme filosofi bliver transporteret over i Lenovos håndholdte PC, Legion Go. For selvom den her maskine godt kan være i en rygsæk, så er der ikke plads til meget andet, når først du har presset den derned. Det er en stor maskine på 40 cm i bredden og næsten 30 cm i højden. Den fylder altså godt i hænderne, og føles som en maskine, der har det bedst inden for hjemmets fire vægge, og ikke som en to-go gaming løsning.
Størrelsen har dog også nogle fordele. Først og fremmest i form af den helt enorme 8,4″ tommer store skærm som Legion Go har. Det giver en masse plads at se ens spil udfolde sig på. Den store fysiske størrelse gør dog også, at den ergonomisk ikke er videre behagelig at holde på. Specielt fordelingen af vægten gør, at den kan være svær at balancere med udenfor sofaen. Som en særlig gimmick, så kan du også tage controllerne af og bruge dem hængende ved siden af dig (og den højre af dem har endda muligheden for at fungere som en mus!)
Selvom at Legion Go ikke ligner en computer, så er det i virkeligheden bare en Windows-computer på både godt og ondt. Fordelen ved det er, at du får den totale frihed som en almindelig computer giver dig. Du kan installere lige hvad du vil, og gøre lige hvad du vil med den. Men omvendt, så er Windows på ingen måde til at fungere godt på en relativt lille skærm, og den formfaktor som Legion Go har.
Det resulterer i, at du til tider kommer til at opleve Windows fra sin værste side, når det giver dig enormt små vinduer, og endnu mindre tekst, med fejlbeskeder eller login-felter til forskellige spiltjenester. Den fungerer bedst, hvis du er typen som kan acceptere at sætte en time af til, at sætte alting op og få det hele til at fungere.
Er du til gengæld den type, og er du ligeglad med, at det er en relativt stor maskine, fordi du bare bruger den i sofaen. Så er Legion Go den absolut mest kraftfulde håndholdte PC på markedet, og du kan afvikle langt størstedelen af de moderne PC spil uden problemer.
+ Teknisk avanceret, og kan afvikle moderne spil uden problemer
+ Støjsvag
– Kæmpe stor og ikke specielt transportabel
– Windows er ikke bygget til så små skærme, og det skaber irritationsmomenter
Lenovo Legion Go koster 5.999,-
Steam Deck er den bedste håndholdte PC på markedet
Mange vil nok pege på, at den nuværende succes som håndholdte PC’ere nyder godt af skyldes Steam Deck. Denne håndholdte PC er nemlig lavet af firmaet ‘Valve’, der driver den mest populære platform til at købe PC spil i verden – nemlig platformen Steam.
Steam Deck er derfor meget tæt integreret med platformen Steam, og det resulterer i hvad der bedst kan beskrives som en Apple-lignede oplevelse. Her er alt designet omkring det udgangspunkt, at du med Steam Deck kun kan tilgå én spilbutik og brugeroplevelsen er derfor designet 100% rundt om det. Begrænsningerne resulterer i dette tilfælde i en gnidningsfri brugeroplevelse, hvor det aldrig føles som om at du har en computer mellem hænderne, men i stedet bare et velfungerende produkt.
Meget af denne sammenhængende og veldesignede oplevelse skyldes også, at Steam Deck kører på Linux og bruger et unikt styresystem bygget kun til Steam Deck. Modsat Legion Go og andre konkurrenter, der bruger Windows og bygger deres brugeroplevelse ovenpå Windows-styresystemet.
Konkret så betyder det, at det fnidder og arbejde med opsætning, der for eksempel er med Legion Go, og dets konkurrenter, er fuldkommen væk. I stedet er det en oplevelse, der føles skræddersyet til maskinen, du sidder med i hånden og det giver hele oplevelsen et markant løft i kvalitet. Det er nemt at komme igang med at spille, holde kontakten med venner og selvfølgelig købe nye spil. Det føles som en Playstation, Nintendo Switch eller Xbox på den måde, og ikke som en computer.
Størrelsen er også mere to-go venlig med dens 30 cm i breden og 11 cm i dybden, så er den meget nemmere at tage med sig og føles ergonomisk fremragende at holde.
Hvis du vil have en gaming PC med i rygsækken, og ikke bekymre dig om opsætning eller pille ved tingene, så er Steam Deck den ultimative løsning på det problem. Alting virker bare, og det føles gennemtænkt og gennemført ned til mindste detalje. Det er en fremragende introduktion til hele den håndholdte PC kategori.
+ Alting virker uden problemer og uden at du skal bruge tid på opsætning
+ Fremragende ergonomi og føles hverken for stor eller lille
– Du er som udgangspunkt låst til Steam platformen, medmindre du vil pille ved maskinens indstillinger