Gamingguide – Assasin’s Creed Shadows og Atomfall

Uanset om du er til samuraier, poetiske solnedgange eller en meget britisk fortolkning af jordens undergang, så finder du nogle af tidens bedste spil i vores gamingguide.

Assassin’s Creed-serien genopfinder sig selv med fornyet energi i ‘Assassin’s Creed Shadows’

Nærmest lige siden at det første Assassin’s Creed udkom i 2007 har fans meget højlydt ønsket, at der blev lavet et spil i serien om ninajer. Og det er med god grund, at alle har håbet på netop det, da spilseriens kernefokus altid har været på folk, der bevæger sig uset i skyggerne og dræber deres fjender. Det er som selvskrevet til en fortælling om ninjaer, men det er først nu efter 18 år at Assassin’s Creed vender sit fokus mod Japan og dets folk.

‘Assassin’s Creed Shadows’ tager sin start i slutningen af 1500-tallet, hvor den japanske krigsherre Oda Nobunaga er stødt i gang med sin plan om, at gøre sig selv til hersker af Japan, og dertilhørende krig mod alle der er imod hans styre. I baggrunden af den krig finder vi spillets to hovedpersoner, hvis fortællinger langsomt flettes ind i den større historiske kontekst.

Den ene hovedperson er om samuraien Yasuke, der går fra at være en slave blandt portugisiske missionærer til en betroet general i Oda Nobunaga’s hær. Den anden er ninja-lærlingen Naoe, som er på hævntogt efter dem, der myrdede hendes far.

Hver af de to hovedpersoner starter fra vidt forskellige steder i spillets verden. Hvor Yasuke i kraft af sin titel som samurai tilhører samfundets øvre luftlag, og Naoe som den ukendte og fattige ninja, der er blændet af sin jagt på hævn. De to vidt forskellige udgangspunkter giver et særligt indblik i den tidsalder, som spillet beskæftiger sig med og den underliggende konflikt, som truer med at rive Japan fra hinanden.

Den dualitet er også i høj grad til stede, når du på skift tager kontrol over de to hovedpersoner. Yasuke er som en tank med sin store, frygtindgydende rustning og sine store sværd. Han er tung, klodset og som en kampesten, der ruller ned af en bakke uden nogen mulighed for at stoppe. Når du spiller som samuraien Yasuke, så kan du vitterligt vælte døre og vægge hvis bare du løber hurtigt nok ind i dem. For med ham er der kun én strategi – at vandre midt ind i fjendens lejr og metodisk bekæmpe hver og en af dem.

Nærmest diametralt modsat er Naoe. Som den klassiske ninja, er hun ikke tynget af en kæmpe rustning, og i stedet må hun ty til skyggerne som sin eneste ven. Og hvad hun mangler i fysisk råstyrke, forvandler hun til ren frygt hos sine fjender, når hun terroriserer dem fra mørket og forsvinder ud i intetheden igen, før at nogen opdager hvad der foregår.

Dualiteten mellem de to personer gør selve oplevelsen af at spille ‘Assassin’s Creed Shadows’ utroligt varieret. Yasuka kan ikke klatre elegant og hurtigt op af vægge og forsvinde henover tagrygge, mens Naoe modsat ikke kan håndtere mere end én modstander af gangen.

Forskelligheden mellem de to gør også, at spillet kan favne langt større variation i dets missioner, da du med to vidt forskellige personer kan opleve langt mere forskellige scenarier. Det er forfriskende at være en del af, og når du så samtidig får lov til at gøre det i en utroligt vel realiseret verden, som den der er skabt til ‘Assassin’s Creed Shadows’, så er det svært ikke at lade sig fuldkommen opsluge af spillets helt forrygende historiske udgave af Japan, den spændende historie og de to hovedpersoner der giver en næsten tyve år gammel spilserie et kærkomment friskt pust af nyt liv.

Du kommer til at elske Assassin’s Creed Shadows hvis:

• Du elsker Assassin’s Creed og vil opleve seriens stærkeste afsnit til dato
• Du altid har drømt om “det perfekte ninja-spil”

Assassin’s Creed Shadows fås til PlayStation 5, Xbox Series S / X og PC

Verden er gået under, men i det ærkebritiske spil Atomfall er der stadig tid til en kop te

På overfladen ligner actionspillet ‘Atomfall’ de fleste andre af sin slags på markedet. Den slags du skal skyde dig igennem fjendtlige soldater og monstre, alt imens en katastrofe har sendt verden ud på kanten af undergang. Men kradser du lidt mere i overfladen, så finder du i ‘Atomfall’ et spil der med et par meget simple greb formår at være en anderledes og langt mere involverende spiloplevelse end mange af sine konkurrenter på markedet.

For ‘Atomfall’ forlanger, at du faktisk tænker selv. Det lyder fjollet, at det skulle være forfriskende og anderledes, men efter en kort introduktion af hvad der foregår, så lukker ‘Atomfall’ dig ud af en underjordisk bunker, hvor du som det første bliver mødt af den underskønne britiske idyl, med grønne bakker, blå himmel og engelske cottages så langt øjet rækker. Efter at du har stået og sundet dig over det smukke landskab, melder der sig dog et spørgsmål: Hvad nu?

Og det spørgsmål er ‘Atomfall’ på ingen måde interesseret i at svare på. I stedet beder det dig om, at læse de papirer du løbende samler op i forladte huse, lytte til dine omgivelser og udspørge lokale, du møder på din ven. For den viden som du finder i periferien af spillet er den, som du skal bruge til at regne ud hvad dit næste mål er. Du skal aflæse koordinator fra en efterladt dagbog, og finde frem til et skjult lager af nødrationer eller overhøre nogle soldater snakke om deres næste mødested, som du selv må finde hen til ud fra de ledetråde, som du overhører i samtalen. Der er ingen hjælp at finde i ‘Atomfall’. Hvert eneste skridt fremad på din rejse til, at forstå hvad der forgår omkring dig må du selv tage.

Den frihed er både spillets største styrke, men ligeledes også kilden til de største frustrationer med ‘Atomfall’. Den ubegrænsede frihed, og spillets insisteren på ikke at ville holde dig i hånden, betyder at hvert eneste fremskridt eller opdagelse føles værdifuld. Men det kan også blive ubærligt til tider. Specielt når du har vandret hvileløst rundt i længere tid, og føler at du har udtømt alle muligheder.

Bagved spillets store “gimmick” med ikke at ville hjælpe dig, så gemmer der sig et ellers forudsigeligt actionspil. Du har et bred palette af våben ved hånden, som du kan bruge til at dræbe monstre, banditter og soldater. Alt sammen i din jagt for at opklare mysteriet om hvorfor du vågnede op i en forladt bunker, og hvad der egentlig er gået galt siden hele området er afspærret af frygt for en atomkatastrofe.

Selve actionen er ganske fremragende i ‘Atomfall’. For ligesom at spillet ikke er interesseret i at pege dig i den rigtige retning. Ligeledes er der også et abstraktionsniveau når det kommer til kampsekvenser. Du får ingen hjælp til, at holde styr på hvor dine fjender er undervejs i en kamp. Så du er nødt til at holde øjne og øre åbne, hvis du vil snige dig rundt om dine fjender eller bare helt undgå dem. 

‘Atomfall’ er et meget anderledes actionspil end det meste andet du finder på markedet. Dets konstante insisteren på, at få dig til at tænke selv kan for nogen virke afskrækkende, men dedikerer du dig selv og giver spillet tid, er det et meget interessant bekendtskab og en ganske unik spiloplevelse.

Du kommer til at elske Atomfall hvis:

• Du er træt af, at moderne actionspil ikke tilbyder nok frihed
• Du finder idéen om at møde verdens undergang med et cricketbat i hånden enormt tiltalende

Atomfall fås til PlayStation 4, PlayStation 5, Xbox Series S / X og PC