Gaming guide: Doom: The Dark Ages

En af de ældste spilserier genopfinder sig selv på vanvittig vis, og leverer et af årets mest forfriskende spiloplevelser.

Næsten alle generationer er vokset op med Doom på en eller anden måde

Navnet ‘Doom’ er nok sammen spil som Tetris og Super Mario et af de få multi-generationelle spil, der altid er relevante på en eller anden facon. Doom-serien opfandt ikke bare det moderne skydespil i 1993, men har gennem sine mere end 30 års eksistens været igennem mange genopfindelser og iterationer i kampen om at forblive relevant for den næste generation af gamere.

Det originale Doom fra 1992 grundlagde fundamentet for det moderne skydespil

De første to Doom-spil fra 1993 og 1994 var enormt populære spil, hvor du løb rundt i snævre korridorer og skød monstre fra helvede imens heftig musik bragede ud af højttalerne. De to spil grundlagde det moderne skydespil, og på banebrydende vis blev de referencerammen for de utallige efterligninger, der ville følge i dens fodspor de næste mange år. Faktisk blev termen “Doom clone” et så populært begreb, at det næsten blev sin egen genre i midten af 90’erne.

I 2004 genopfandt serien sig selv. Nu var lyset slukket, monstrene fra helvede var nu dystre skabninger og væk fra den hurtige action fra de to første spil. Doom 3 var nemlig et gyserspil, hvor ressourcerne var få og du som spiller hele tiden skulle vælge om du ville holde en lommelygte i hånden for, at kunne se dig omkring eller have et våben i dine hænder. Et valg der udfordrede de mange fans, der indtil nu havde forbundet serien med hurtig action.

Doom 3 droppede den hurtige action til fordel for, at være et rendyrket gyserspil

Tolv år senere bliver serien genopfundet for tredje gang. Nu hedder spillet blot ‘Doom’ igen (men i dag refererer man til det som ‘Doom 2016’ grundet året det blev udgivet). I denne nyfortolkning er det tilbage til rødderne. Væk er gyser-aspekterne, og nu er det igen rendyrket action med et dynamisk miks af koncepter fra 1993 blandet med moderne teknologi.

Doom anno 2025 er vildt, voldsomt og blodigt

Nu, næsten ti år efter at serien genopfandt sig selv for tredje gang, forsøger ‘Doom’ endnu engang at være relevant for den næste generation af gamere med det nyeste spil i serien ‘Doom: The Dark Ages’.

Endnu engang spiller du den unavngivne “Doom Slayer”, en supersoldat med et brændende had til helvedes dæmoner, og hvis intet formål i livet tilsyneladende er at dræbe helvedes monstre på de mest brutale måder.

I denne nye tolkning af ‘Doom’ har du ikke kun alskens våben i dine hænder. Du har også et skjold til at beskytte dig med, og selvom det ikke lyder som et vanvittigt innovativt koncept, så er det i konteksten af hele Doom-serien noget nær det vildeste, som serien nogensinde har gjort.

For med skjoldet i den ene hånd, og et maskingevær i det andet, kan du ikke alene skyde dine fjender, men også blokere modstanderens angreb. Gør du det med den helt rigtige timing, kan du også sende deres angreb retur i ansigtet på dem.

Dynamikken mellem at blokere sin modstanders angreb, for derefter at udnytte åbningen til at angribe gør, at du hele tiden er nødt til at være aggressiv. ‘Doom: The Dark Ages’ er nemlig ikke et spil, der belønner tilbagetrækning eller forsigtighed. For at overleve i kampen mod helvedes monstre gælder det om at kaste sig direkte ind i fjendens arme. Du bliver nemlig belønnet med mere liv og ammunition for hver eneste fjende du dræber, så den eneste måde at holde dig i live på er ved at angribe og blokere fjendernes modangreb.

Resultatet er et utroligt dynamisk spil, hvor du i et hæsblæsende tempo løber fra modstander til modstander for, at dræbe dem og få mere liv. Alt imens du skal holde øjnene åbne for andre fjenders angreb og muligheden for at blokere dem.

Balancegangen mellem alt dette er svær, men ‘Doom: The Dark Ages’ formår på eminent vis at holde det hele overskueligt, selv i de mest hektiske øjeblikke. Du føler dig aldrig overbelastet eller så sensorisk overvældet, at du mister overblikket. I stedet sidder du ofte med oplevelsen af, at du klarer hver eneste kamp med nød og næppe og et smil på læben.

‘Doom: The Dark Ages’ er tæt på at være en fuldendt succes. Det er hurtigt, voldsomt og utroligt sjovt at spille. Som en blodig ballerina kaster du dig rundt på slagmarken for, at gøre det af med helvedes monstre, og når først rytmen har bidt sig fast, er det svært ikke at lade sig fortabe i spillets overdrevne univers.

Du kommer til at elske Doom: The Dark Ages hvis: