FRA BRYSTER TIL NUANCERET KARAKTER – NY LARA CROFT OG FREMTIDEN FOR KVINDER I SPIL
Af Mikkel Winther
Et af de største ikoner, når det kommer til digitale sexbomber i computerspil er Lara Croft fra Tomb Raider serien. Hendes bryststørrelser stiger markant år for år, og figuren har været med til at skabe et forvredet og unuanceret billede af kvinder som værende intet andet end sexsymboler i spil.
Kvindebilledet i spil har brug for forandring, men er det overhovedet muligt?
Der er ofte debat om kvindebilledet i computerspil. Strittende bryster, bikini outfits og store røde læber. Ingen tvivl om at sex og krop har været en dominerende faktor, når der skulle skabes kvindelige helte. Men nu er kultspilserien Tomb Raider igang med at redefinere sig selv.
Brysterne blev større mens kvaliteten faldt
Med de stødt stigende bryststørrelser hos Lara Croft kom også en masse pres på serien. Alt skulle være større, bedre, vildere og sjovere. Med tiden gik spillene fra at være originale og interessante til middelmådige og uinteressante. Den nedadgående kurve skal nu vendes med det nyeste Tomb Raider, der er et såkaldt reboot, der ignorerer alle de foregående titler og starter helt forfra.
Og helt forfra er i den bogstavligste forstand. Væk er den storbarmede kvinde med de mange millioner. Tilbage er en ung 17 årig teenager, der er involveret i et skibsforlis, og ender strandet på en ø, hvor overlevelse trumfer alt.
Den moderne og realistiske kvinde
Det radikale skift i den udstråling Tomb Raider har, signalerer ikke kun en ny start for serien. Men også et forsøg på, at gøre op med alt den bagage som serien havde, ikke mindst overfor kvinder og den måde de fremvises på i spilmediet.
Væk er de store bryster, de smarte bemærkninger og de lumre undertoner. Tilbage er et spil, der sætter fokus på en mere realistisk figur og nuanceret historiefortælling.
For at realisere ideen om den stærke kvinde, blev forfatter Rhianna Pratchett (datter af forfatteren bag Discworld serien) hevet ind til, at skabe Lara’s eventyr og bringe det nuancerede kvindesyn til verden.
Og hendes ønske har resulteret i en oplevelse, der ikke lægger fingre imellem. Lara bliver ikke behandlet bamhjertigt af øens natur. Se selv her:
Selvom det ser ekstremt ud, så er det ting som dette der kan være med til, at skabe ligevægt mellem mænd og kvinder i spil. Et emne jeg diskuterede med dansk spilkritiker, Julie Horup (Politiken, VG24/7), og om det faktisk er nødvendigt med alt dette fokus på kvinder:
“Ja, i høj grad, specielt fordi spilbranchen efterhånden har lige så meget magt som andre medier, når det kommer til at vise, hvordan især unge mennesker skal agere overfor hinanden. Men heldigvis er spilbranchen ved at vågne op til dåd.
Det løser dog ikke alt med et snuptag, men nu tænker flere udviklere i det mindste over, hvordan kvinder portrætteres (Sony Santa Monica har fx udtalt, at det nye God of War tager afstand fra vold mod kvinder ift. tidligere spil i serien).”
Konsekvensen af at være modig
Det har dog også dets bekostninger at være modig, og vise at kvinder kunne portrætteres anderledes i spil. Blandt andet har det resulteret i et større kontrovers under E3 spilmessen i maj, hvor en scene fra spillet blev fremvist. Scenen viste en tilfangetaget Lara og et implicit voldtægts scenarie af hende, hvis spilleren skulle fejle den kommende scene.
Kontroversen der opstod som følger af dette, har fået udviklerne på barrikaderne og resulteret i en masse uheldige udtalelser, og ikke mindst en stor diskussion om den seksualisering af kvinder der findes i spilindustrien.
Samme problematik blev også udløst af Anita Sarkeesian, da hun lancerede en kampagne for, at bringe fokus på problematikken omkring kvinders fremtoning i spil.
Reaktionerne var mange, og Anita ramte uden tvivl et meget ømtåleligt punkt hos mange mænd der holder af spil. Hendes Kickstarter kampagne (der skulle give økonomi til en række videoer om emnet) blev hacket, hun blev mødt med en masse vrede og negativitet af mange spilfans på internettet. Det blev så ekstremt, at en anonym 22 årig lavede et flashspil med titlen “Beat Up Anita Sarkeesian”, hvor du fik point for at tæske hende.
Alt det fordi hun ville grave dybere i emnet om kvinder og spil, og hvordan det bliver fremstillet i vores moderne kultur, og et af de største medier i verden. Heldigvis blev hendes Kickstarter kampagne dog også en succes, og hun laver nu videoserien ‘Tropes vs Gaming – Women in Video Games’ og det skabte en fornyet fokus på hele emnet, selvom det krævede nogle radikale tiltag som blandt andet Anita’s initiativ.
Men selvom Anita’s projekt blev modtaget med så ekstreme holdninger, er det ikke et emne der skal fejes væk under gulvtæppet.
De næste par år er altafgørende for kvinders plads i spilmediet
Hvorfor Anita’s projekt blev modtaget med så meget harme er svært at sige. Men hun udfordrede klart og tydeligt den typiske opfattelse af kvinder i spil, en opfattelse de originale Tomb Raider spil har været med til at cementere gennem de sidste mange år.
Den 5. marts næste år udkommer Tomb Raider i butikkerne.
Heldigvis er Lara ikke alene i kampen. Til næste år lanceres en række spil, alle med stærke kvinder som omdrejningspunkt for spillenes plot. Blandt de mest prominente er ‘Beyond: Two Souls’, hvor skuespiller Ellen Page ligger ansigt og stemme til spillets hovedperson.
I stærke roller finder vi næste år også ‘The Last of Us’, hvor en mand og en ung pige forsøger at overleve i et postapokalyptisk USA, og selvom pigen Ellie er ung, redder hun spilleren mange gange og er alt andet end et offer.
Forhåbentlig kan alle disse spil være til, at varsle et mentalt skift i forhold til hvordan kvinder portrætteres i spil. Og indtil da, er det vores opgave som forbruger, at gøre opmærksom på, at det faktisk er et skift vi gerne vi se.
Camilla
august 1, 2012Rhianna Pratchett er ikke forfatter af Discworld-serien – det er hendes far, Terry Pratchett.
Mikkel Winther
august 1, 2012Er hun ikke krediteret som værende konsulterende medhjælper/medforfatter af en art i en af de senere bøger, eller har jeg husket helt forkert?
Camilla
august 2, 2012Det mener jeg ikke – men jeg skal da ikke afvise, at jeg også husker forkert :)