Forvirret? Sådan er baggrunden for den nye 24syv app

2 Min læsning

24syv er genopstået eller er det? Lige nu hersker der stor forvirring om navnet, brandet, ejerskab, indholdet og hvem der egentlig er involveret i 24syv, som nu altså findes igen.

På baggrund af samtaler med direktør i Berlingske People Jørgen Ramskov, koncernchef og udgiver for Berlingske Media Anders Krab-Johansen og nuværende direktør for 24syv Christian Grønlund forsøger Elektronista at redegøre for, hvad der er op og ned i den sag. Er der noget vi har overset, så bidrag endelig i kommentarfeltet.

Berlingske Medier ejer 70% af et selskab, som hedder Berlingske People som ejer 24syv navnet. De sidste 30% af Berlingske People er ejet af People Group. 24syv navnet kom op, da man søgte om licensen til det, der blev til radio 24syv, som altså ikke er et selvstændigt selskab men hører under Berlingske People selskabet.

På trods af at Berlingske People ikke vandt den nye licens til radio 24syv eksisterer navnet, brandet og bagkataloget til 24syv stadig under Berlingske People.

Den officielle titel for tidligere direktør for radio 24syv Jørgen Ramskov var altså direktør i Berlingske People. 24syv nemlig ikke et selvstændigt selskab. Ramskov er stadig direktør i Berlingske People og involveret i den endelige afvikling af selskabet. Berlingske People har allerede nedlukket radiostationen og skal aflevere den sidste public service redegørelse og det sidste årsregnskab inden det kan lukkes helt.

Inde i Berlingske People findes hele arkivet fra de 8 år radio 24syv har produceret. Det eksisterende arkiv er lige nu lejet ud til Podimo, som hoster det og giver gratis adgang til det. Nu har Berlingske People så licenseret navnet og brandet 24syv til Listen to News, som derfor skifter navn til 24syv. Den nye app overtager også radioens gamle hjemmesideadresse, social media kanaler og dermed også de mange tusinde følgere. Altså uden at blive til radio 24syv og uden at have nogle af de oprindelige radio 24syv kræfter involveret. Dog giver den nye app adgang til 24syv’s gamle indhold, og de “kendt fra 24syv” programmer, som lever videre i anden sammenhæng. App’en fokuserer primært på nyheder og fungerer også som aggregator for andet indhold. Christian Grønlund er direktør for selskabet og app’en som før hed Listen to News, men som nu hedder 24syv.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

one × 1 =

No Comments Yet.