Forældreintra skal slagtes på technofobernes analoge alter

Regeringen nedsatte i sommer et stresspanel. Og det er da en rigtig god idé at tage en folkesygdom som stress alvorligt. Men panelet er allerede godt igang med at skylde skylden på teknologien. Og hvad er løsningen, hvis teknologi ikke virker optimalt? Tilsyneladende at gå totalt Amish og træde årtier tilbage. Forældreintra er første techoffer på de analoge ypperstepræsters alter. 

Bevares- jeg er ingen fan af forældreintra. Det ved enhver som følger med her på bloggen. Jeg tjekker det faktisk utrolig sjældent fordi jeg ikke orker. Det er håbløst forældet, ineffektivt og mængden af uvæsentlig information, som kører i ring er betydelig. Jeg har f.eks. altid undret mig over hvorfor der ikke er en like-knap, så alle 60 forældre ikke behøvede at svare “ja vi synes også hyttetur er en god idé”. Nu er sagen dog bare således, at hele forældreintrasystemet er under ombygning, og vi måske så kan håbe, at vi får en tjeneste som tager udgangspunkt i brugerne og dermed leverer hjælp og brugbar kommunikation i hverdagen. 

Velvidende at teknologien ofte bliver syndebuk, når den offentlige tale falder på stress, så startede min bekymring da stresspanelet blev nedsat. Fine mennesker men et næsten komplet fravær af folk, som har teknologi som fagområde. Og heller ikke rigtig nogen der repræsenterer fremtiden i form af den yngre generation.

Panelets Cand. mag. i filosofi og psykologi Christian Mogensen virker dog umiddelbart, som et godt bud på fornuftens stemme, når han f.eks. på Twitter “maner til besindighed” og forklarer at “forskningen ikke pt viser nogen negativer ved at spille”. Og når han siger “væk med skræmmeretorik” og kommenterer den så moderne og særligt repræsenteret af stresspanel kollega Imran Rashid “lommepsykologi fyldt med “hjernekrymmel” og #dopamin #afhængighed og “hjerner”. 

Selvfølgelig skal vi ikke være slaver af teknologien, men der er mildest talt gået inflation i at fortælle historier om hvor farlig teknologien er overfor de passive, magtesløse brugere, hvis hjerner åbenbart nærmest fordamper, hvis de tænder telefonen. 

Det væsentlige er vel at panelets arbejde er konstruktivt og optaget af reel videnskab og forskning og tager afstand til ensidige påstande, der tjener som skræmmebilleder.  Men kan vi være sikre på at det gennemsyrer det samlede panels arbejde? Eller er en mere populistisk tilgang til den farlige teknologi udgangspunktet? 

Den første anbefaling peger desværre på det sidste. Og på en løsningsmetode jeg i mine 18 år i teknologibranchen aldrig har set fungere. For hvordan kan løsningen på et ikke optimalt fungerende”meddelelsesforurenet” men dog vigtigt redskab som forældreintra blive at lukke skidtet og genindføre kontaktbogen? Altså bare stikke fingrene i ørene og bede klasselæren om at skrive 28 beskeder om lektier, koloni, lus, gymanstik og forældremøder med håndskrift dagligt? (Og satse på at lille Oliver afleverer bogen igen næste dag, så læren kan læse forældrenes svar ). Hvornår har symptombehandling nogensinde løst noget? Det er altså aldrig teknologien i sig selv der er ond, men problemet er hvordan mennesker udvikler og bruger den.

Skal man tro Mogensen på twitter, så handler panelets forslag simpelthen også om resignation og manglende tillid til at man kan kræve noget som helst af det offentlige, så hellere opgive. “Det er uhyre svært, at stille forslag med forankring i private/statslige spillere om, “at gentænke” noget. Risiko for, at der så sker nada. At foreslå en aflivning fører nok næppe til det, men kan måske lande et resultatet inde omkring et skikkeligt og konstruktivt brug”.

Løsningen her bør fremfor en nedlukning være at afvente den nye version af forældreintra, som der allerede er investeret millioner i, og se om vi måske der har fået løst nogle problemer. (Man kan håbe at folkene bag har gjort sig umage med at trække brugerne ind i processen). 

Men en stor del af løsningen er altså også den digitale dannelse. Og vi kan jo ikke bare lukke sociale medier, mobiltelefoner, computerspil, emails og personaleintra blot fordi det fylder meget i vores liv og nogen bruger det uoptimalt. Vi skal optimere vores daglige værktøjer, så de tjener de mål vi sætter os i fællesskab. Og så skal vi have en kontinuerlig samtale der handler om noget så gammeldags, som dannelse og ordentlighed. Det handler nemlig i bund og grund ikke så meget om teknologi men om mennesker. 

En telefon med en høj ringetone var hot i 1999. Men det er pinligt i 2019. Et Snapchat filter er smart i 2019, men bliver som at se tilbage på en dårlig 80er frisure i 2029. Vi skal lære god opførsel omkring teknologien. Men den kommer altså ikke af at forbyde den. Det er en sisyfos tankegang, som aldrig kommer til at ruste os til den verden, vi uundgåeligt går ind i. Eller til at skabe den verden for den sags skyld. 

Lad os istedet tale om brugen af teknologien. Om vores fælles værdier som samfund. Om det etiske kompas. Om ordentlig adfærd mennesker imellem. Også på de digitale platforme. Og dermed også om gode guidelines for brug af forældreintra. Og ellers hele tiden holde teknologivirksomhederne oppe på digital ansvarlighed i deres virksomhedskultur, produktudvikling og datahåndtering. 

Men lad nu være med at lave strudsen på fremtiden please…