Er longevity trenden den nye religiøse stræben mod evigt liv?

Nogle forsager det jordiske ved at faste og meditere andre ved at tænde lys, chante, gå i kloster, bekende synder, bede og afstå fra fristelser som alkohol, sex og nydelse generelt. Der er tale om ritualer og renselse, som vi faktisk også ser i den teknologiinspirerede dyrkelse af det ultimative. I den før omtalte transhumanistiske bevægelsen, lever tilhørerne ofte efter meget konkrete regler og nogle gange endda ret pinefulde ritualer, som har til formål at nærme sig den perfekte væren og dermed noget evigt. Det som er på den anden siden af det menneskelige. Der er tale om meget faste sengetider, restrikteret kost, hård træning, iskolde bade, meditation, store mængder af kosttilskud og ofte en frontfigur, som viser vejen. 

Transhumanisterne er en dedikeret menighed som minutiøst kortlægger og overvåger kroppen i et forsøg på at optimere og transendere det at være menneske. Teknologi og videnskab er transhumanisternes frelser, som kommer med et løfte om, hvis ikke et evigt liv så en evig eksistens i en eller anden form.

Måske vil vi opgradere vores krop med klonede organer, måske vil vi få nedfrosset vores hoveder, så de senere kan sættes på en anden mere levedygtig krop, måske vil vi kunne gemme vores bevidsthed på et computerdrev og senere uploade den til en 3d printet krop eller maskine? Måske vil vi blande vores bevidsthed med andres og dermed opnå at blive en del af en større bevidsthed. En dråbe i havet, som zenbuddhisterne udtrykker det.

Transhumanisterne deler ikke mennesket op i sjæl og legeme. Her arbejder man i stedet med krop og intelligens.  En opgraderet krop skal sikre os det evige liv. En opgraderet intelligens skal sikre vores egen nærmest guddommelige ophøjethed. Med en chip i hjernen vil vi ikke kun kunne bekæmpe sygdomme som Alzheimers og Parkinsons. Vi vil også kunne downloade viden og evner, som nogle måske husker Neo gjorde det i filmen “The Matrix”. Det her er ikke en urealistisk science fiction drøm. Det er blandt andet det, som virksomheden Neuralink arbejder på.

“Alt som er kodet i din hukommelse kan du uploade og opbevare som en back up og genskabe og downlode til en ny krop eller en robotkrop”

Sådan forklarede Neuralinks grundlægger Elon Musk om mulighederne ved en online chip i hjernen. Historikeren og forfatteren til bestsellerne “Homo Sapiens” og “Homo deus” Yuval Harari har udtalt, at han finder det sandsynligt, at mennesket indenfor de næste 200 år har opgraderet sig selv til en slags guddommeligt væsen. Enten gennem biologisk manipulation, genetisk kodning eller ved at forvandle sig til en sammensmeltning af det biologiske og tekniske. Det man kalder cyborgs. Og netop det er der mange, der håber, at han får ret i. Det endelige resultatet kunne blive, at vi får bugt med den streg i regningen, at vi som mennesker er født til at dø. Lad os lige lege lidt med tanken om, at det kommer til at ske. Teknologivirksomheder vil med hardware og software og AI og data lykkedes med at skabe mulighederne for ihverfald et liv på 2-300 år. Hvad kommer det til at betyde, når vi nu gennem tusindevis af år, har levet med at døden ultimativt er en konsekvens af at leve? Hvad kommer det til at betyde for det fremtidige menneskes forhold til tid? Til krop? Til kærlighed? Til fællesskab?

Hvis du havde evigheder, tror du så virkelig, du ville føle det samme når du ser på en solnedgang? Vil du opleve det som en unik begivenhed, når du får et ypperligt måltid? Hvornår i livet vil du synes, det passer at få børn? Hvad vil der ske med klodens overbefolkning, hvis ingen dør? Vil vi overhovedet tro på den store kærlighed, hvis vi har tid nok til en uendelig række af kortere forhold?

Det kan være fristende, at forestille sig teknologien som vejen til det evige liv. Men drømmen kan meget vel have et mareridt på slæb. Konsekvenserne kan blive, at vi som menneskehed, som samfund og som individer forandrer os til noget ganske andet, end vi var. Er det, noget vi vil? Er det den fremtid, vi ønsker at leve i?