Er det satire eller en trussel mod demokratiet, når danske politikere laver deep fakes?

Deep fakes kan have sin berettigelse, hvis man fx. vækker Sokrates, Einstein eller Marie Curie til live til undervisningsbrug. Bruger man nyligt afdøde skuespillere eller kulturpersonligheder bør man som et minimum konsultere de efterladte og få deres godkendelse. Endda kompensere dem for brugen af den afdødes “brand”. Måske skal vi allerede nu selv tage stilling til, om nogen må vække os digitalt til live, når vi ikke er her mere?

Så er der satire. Den har som bekendt vide rammer. Og naturligvis bliver deep fake også et greb i genren. Vi har allerede set det i Tæt på Sandheden tilbage i 2021, hvor en meget dårlig digital version af Statsministeren deltog i en bagesketch. Der udtalte jeg i Berlingske, at et sådant satirisk indslag måske nok kunne have sin berettigelse men dog burde være markeret, som deep fake. Fordi man har et ansvar, når man bruger andre menneskers digitale DNA, og får dem til at sige og gøre ting, de aldrig har gjort. 

Teknologien er nu bedre, og ser man Messerschmidts video på en lille mobilskærm og har man glemt brillerne, så er det faktisk muligt at tænke det kunne være Mette Frederiksen. Her må man huske, at størstedelen af befolkningen simpelthen endnu ikke er rustede til at afkode deep fakes. Især stemmen er virkelig godt ramt. Og isoleret set ville filmen kunne bruges til at narre mange. Afsenderen er heller ikke herre over, om andre aktører vælger at tage videoen ud af kontekst, klippe AI markeringen væk og dele den i anden sammenhæng, hvor den fremstår endnu mere virkelig.

Giv det 6 måneder og så kan enhver amatør lave en perfekt deep fake. Og virkeligheden er, at det vil mange gøre. Kilder forudser at Internettet inden for få år vil bestå af op til 90% AI skabt indhold.  Meget af det vil også være deep fakes. Lige nu er størstedelen af deep fake indholdet online desværre af kvinder i seksuelle situationer, de aldrig har været i. Delt mod deres vilje. Det er naturligvis ulovligt. Og iøvrigt strafbart at dele på niveau med “ægte” hævnporno. 

Vi kan ikke styre alle aktører, som ønsker at skade demokratiet. Men en overflod af deepfakes kan føre til en slags sandhedsapati. Når alt vi møder på nettet kan være løgn, hvordan skal vi så forholde os til information? Når politikere som ellers burde have en interesse i at opretholde befolkningens tillid også producerer falske videoer, hvordan skal demokratiet så kunne bestå? Vi ved spin, modsigelser og kreative udlægninger er en del af den politiske kommunikation. Men decideret løgn og manipulation bør vi sige fra overfor. 

I en digital verden, hvor vi ikke længere kan sige “jeg skal se det før jeg tror det” er det så politikernes rolle, at producere indhold, som eroderer sandheden og udfordrer tilliden? Jeg mener nej. Ikke fordi det er forbudt at lave deep fakes (det er det ikke), heller ikke fordi jeg og andre kritikere ikke har humor (Messerschmidts seneste video ER faktisk sjov), men fordi det er en meget dårlig idé sætte turbo på Pandoras æske, når man er politiker. Som borgere ved vi godt at politikere manipulerer og twister modstandernes ord til egen fordel. Men vi har ikke brug for at de fjernstyrer modstanderens stemme, ansigt og krop med usandheder. Det er simpelthen for farligt.

Det er vældig fint, at vi med afsæt i Messerschmidts video har fået deep fakes på dagsordenen. Men skal vi så ikke sige, at politikerne på Christiansborg nu giver hinanden håndslag på at vige uden om denne teknisk mulige men aktivt demokratiundergravedende metode?  Ja deep fakes findes, og vi skal vænne os til at navigere uden om dem. Men det nytter simpelthen ikke noget at selve demokratiets vogtere er afsender på dem.