En ny måde at varme sin iPhone op på
Af Leif Bomberg
Foaster er en sjov ny docking station, der kan holde styr på to iPhones i dit køkken.
De fleste har deres smartphone med overalt. På arbejde, i stuen, i soveværelset, under træning, på café – og selvfølgelig da også i køkkenet.
Hvem kunne undvære sin iPhone, når man kokkererer dagens måltider eller bare er på udkig i køleskabet efter en kølig forfriskning?
Nogle mennesker bruger mange timer i deres køkken, og hvor skal de så gøre af deres iPhone, mens begge hænder er optaget af knive, gafler, skeer, pander og gryder?
Telefonen skal naturligvis stå til opladning og allerhelst i en docking station, der passer fint ind sammen med resten af køkkenets inventar.
Her kommer så foasteren ind. Nej, det er ikke en trykfejl. Designeren Mike Charles staver sin skægge dobbelt-dok med “f”.
Foaster har ganske praktisk plads til at oplade to iPhones på samme tid. I et parforhold har begge parter vel også hver en iPhone 5, 5S eller 5C nu om dage.
I må dog undvære den fra toastere velkendte fjeder-mekanisme. Smartphonen synker ikke ned i toasteren eller popper op ved opkald og endt opladning.
Mike Charles søger i øjeblikket finansiering til en produktion af iToasteren – undskyld Foasteren. Lykkes det, skal den koste fra 89 USD ( knap 500 kroner) til marts…